Dette afsnit fortæller om Otto Daniels liv indtil han blev gift.
1894 Et udsnit af Helligsø kirkebog, der viser at Otto Daniel Pedersen blev født den 20. oktober 1894. Otto må have været en sund dreng, for han blev ikke hjemmedøbt, derimod fandt ceremonien sted i Helligsø kirke den 2. december samme år. Hans far var Thomas Peter Pedersen og moderen var Ane Dorthea Bertelsen.
I kirkebogen skrev præsten at Ottos fødselsdato var den 20. oktober 1894. Ifølge hans mor var det rent faktisk den 21. oktober, men efterkommerne valgte alligevel at skrive den 20. oktober på hans gravsten.
Alle faddere var fra Helligsø, men læg mærke til at en af dem hed Jens Daniel Christensen. Han blev ofte bare kaldt Daniel Christensen, og Ottos andet fornavn, Daniel, er sandsynligvis efter ham. Han var nemlig vellidt hos Ottos forældre, hvilket understreges af det faktum at han eller konen var faddere til flere af Ottos søskende. Otto var det 8. barn, hans mor fødte, hvilket højst sandsynligt medførte dette første fornavn. Dermed brød familien den vanlige kutyme med at genbruge det foregående barns navn, hvis det døde inden det næste blev født. Det var netop tilfældet, og havde Otto ikke været det 8. barn, var han blevet døbt Martin Luther, efter en bror som døde i 1892. Det lod tilfaldt derimod familiens næste dreng, som døbtes Martin Luther, og da han døede tidligt, gentog historien sig med den næste dreng. Før Otto blev født, havde de brugt navnet Lars Peter 2 gange.
Helligsø kirke dengang og nu.
Det var omkring 1890, at Ottos forældre flyttede til Helligsø sogn, men det er lidt af en gåde, nøjagtigt hvor han blev født. At det var i Oddersholm, også kaldet Oddersholm By, derom er ingen tvivl; men Otto var kun omkring 1 år gammel, da familien flyttede igen, så han kunne naturligvis ikke huske noget om den geografiske beliggenhed af sit første hjem. Dengang og i mange år efter kørte man jo ikke bare lige søndagstur for at gense fødestedet. Desværre ser det ud til at familien boede i en lejet bolig, for i Oddersholm er der er ingen huse i Ottos far, Thomas Peters navn.
Historien fortæller, at Otto fødtes i huset markeret med den sorte pil, men stedet står ikke som smedje og hvis det var faderens vigtigste erhverv er det mærkeligt; men hvis hans vigtigste erhverv derimod var husmand, som præsten også har skrevet ved Ottos fødsel, så kan det bedre forstås. Men forvirringen varer ved for ved nærmere betragtning af kortet ses en smedje lidt længere nordpå, som den grønne pil peger på, og i 1893 kom en ny smed til Oddersholm, Niels Sørensen Poulsen, som byggede en smedje ved den røde pil. Kortet er fra 1842-1899.
1900 I 1900 flyttede Otto med familien til Kjæstrup, hvor hans far købte ejendom på Kjæstrup Bakke.
1901 Af folketællingen i 1901 ses at Ottos forældre, Ane Dorthea og Thomas Peter fik 8 levende børn og 4 der døde spæde eller som små, 12 i alt. Bortset fra den ældste boede alle børnene hjemme på det tidspunkt.
Som hjemmet så ud på Kjæstrup Bakke. Ottos mor står til højre i billedet og Ottos storebror, Lars Peter til venstre ved hestene. I midten en sypige.
1902 Otto fik i 1902 en dåbsattest, dog ikke udfærdiget på formel vis med fortrykt formular, men på et ark almindeligt papir. Mon Otto havde behov for en, da han skulle i skole i Heltborg?
1904 Som 10 årig kom Otto ud at tjene. Det var i 1904 og hans første arbejdsgiver var Elisabeth og Sarius Nielsen på Sønderhedegård i Visby. Han blev der i 8 år i første omgang, et tegn på, at han var glad for at være der – ja så glad, at han senere vendte tilbage. Kun maden klagede han over. Der skulle spares på maden til tjenestefolkene, så der blev ofte serveret muggent brød og harsk flæsk! En trøstende omstændighed for Otto var – hvis han var ked af at komme ud at arbejde så tidligt – at han fra Sønderhedegård kunne se hjemmet på Kjæstrup Bakke.
Det var på Sønderhedegaard at Otto fik sine første sko. Lidt ved et tilfælde, for der var blevet syet et par til datteren Margrethe. De var imidlertid for små, så dem fik Otto i stedet.
1906 I denne folketælling fra den 1. februar 1906 ses at den nu 11-årige Otto er tjenesteydende hos Sarius Nielsen på Sønderhedegaard i Visby og at han var født den 21. oktober 1894.
1909 Otto blev konfirmeret i Visby kirke og ikke Heltborg, for det var jo i Visby at han tjente og det var derfor hurtigere og nemmere lige at løbe hen til konfirmationsforberedelsen…
… hos Pastor Jørgensen.
Til venstre ses Visby kirke da Otto Daniel var dreng og til højre som den ser ud nu. Ikke de store forandringer.
Lad den dag velsignet være, den binder fast dig til din Gud, thi du bekræftet har den lære, som han har sendt i verden ud, hav stedse ham i sind og tanke, da kan du trygt i verden vanke. Margrethe Nielsen.
Dette telegram, som Otto fik til sin konfirmation er skrevet af Margrethe, datter af Sarius Nielsen på Sønderhedegård i Visby, hvor Otto tjente. Ud fra den lille, nærmest poesibogsagtige “besked”, Margrethe skrev, ser det ud til at familien der tilhørte den missionske del af Visby. Det kunne måske have været en af årsagerne til at Otto fik plads der som kun 10-årig.
Her er konfirmationskortet fra Ottos bror, Brorson.
Kom Jesus Christus ikke, som er oprejst fra de døde, af Davids sæd, efter mit evangelium.
Det var Ottos bror Lars Peter, som skrev det.
Se det Guds lam som bære al verdens synder Jesus Kristi Guds søns blod renser fra al synd.
Det er fra Ottos brødre, Martin Luther og Alfred.
Fra Ottos søster Marie
Vor Gud! Vil du ikke holde dom over dem? Thi der er ingen kraft i os mod denne store håb, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gøre; men vore øjne er vendt til dig.
Og al Juda stod for Herrens ansigt også deres små børn, deres hustruer og deres sønner
Otto Daniel Pedersen.
Den 18. april 1910
Lad alle dem, som søge dig, fryde og glæde sig i dig; lad dem, som
elsker din frelse, altid sige Lovet være Herren!
Otto gik både i skole og til konfirmationsforberedelse i Visby mens han tjente på Sønderhedegård, hvilket var ganske logisk, for han havde kun sine egne ben som transportmiddel.
Fotografiet viser eleverne på Visby skole, heriblandt Otto i konfirmationstøjet, dog uden hvid skjorte.
Det er det første fotografi, vi har af Otto.
1910 Ottos morfar døde i februar 1910. Otto har nok ikke været med til begravelsen. Vi kan se at morfaderen døde i Heltborg, han boede nemlig de sidste par år af sit liv hjemme hos Ottos forældre, så han har været i huset, når Otto en gang imellem var hjemme på besøg.
Ottos far døde lige før Otto fyldte 16 år. Otto fik ikke fri fra arbejdet til at gå til begravelsen, han måtte stå ved enden af laden og se op mod Kjæstrup bakke, hvor han kunne se ligtoget med kisten på vej til Heltborg kirke.
Nummer to fotografi, vi har af Otto. Her er han fotograferet med sin 4 år ældre bror, Brorson. De er efter al sandsynlighed i konfirmationstøjet og det er klart, at Brorson er ved at vokse ud af sit. Det ses på bukselængden. Ottos passer stadig, derfor må fotografiet være taget omkring 1910.
Nu, da Thomas Peter var død uden at efterlade et fotografi af sig selv, kunne det tænkes, at deres mor, Ane Dorthea, fik travlt med at få fotograferet sine børn, inden det evt. blev for sent. Måske havde hun hidtil ikke villet bekoste fotografering af børnene før deres konfirmation, for ikke at spilde penge på småbørn, som nemt døde. Dog skal vi her huske på, at Ane Dorthea havde mistet 1/3 af de børn, hun havde født! På den anden side tjente Otto jo selv penge og havde gjort det i mange år, og måske fik han lyst til at blive foreviget sammen med broderen Brorson.
Dette billede kunne være taget samme dag som det forrige. Otto har nemlig det samme tøj på og skulle efter signende være 15 år på dette billede. Han fyldte 15 i 1909, så måske er billedet fra 1910. Den lille forskel fra forrige billede er at Otto på dette har hængt et emblem på reverset.
Hvilket emblem det drejede sig om, ved vi ikke, men det har uden tvivl været vigtigt for Otto at have det på.
Otto Daniel får den 1. oktober 1910 en “sygekasse flyttebog” Otto er næsten 16 år gammel, men den vi har her kan ikke have været hans første, da den er trykt i 1915, så desværre har vi ikke fra hans først 5 år, nu flyttede Otto heller ikke så meget rundt men alligevel….
1911 Den 1. februar 1911 er Otto stadig hos Sarius Nielsen på Sønderhedegård. Han er nu godt 16 år, har været der i 6 år og står som tjenestetyende.
1913 Et julekort med en lille påmindelse til Otto fra hans eneste levende søster, den 1 år ældre Marie.
Kære broder. Hermed en rigtig glædelig jul ønsker jeg dig. Din søster Marie. Husk fødselsdagen den 6. januar.
Påmindelsen giver anledning til at gætte på, at Otto ikke var for god til at huske fødselsdage. Den går nemlig ud på, at Marie gerne ville have et lykønskningskort fra ham til sin fødselsdag den 6. januar.
Det er Marie selv, der er på forsiden af postkortet.
1914 Ved første verdenskrigs udbrud i 1914 indkaldtes den dengang 20-årige Otto til militærtjeneste. Den varede dog kun 2 måneder, hvorefter han blev sendt hjem, angiveligt fordi han ikke havde været rekrut. Om det var den reelle årsag, eller om det var fordi kasernerne var overfulde på grund af de mange krigsfrivillige der i begyndelsen af september 1914 havde meldt sig, kan vi kun gætte på.
Otto nåede dog at blive fotograferet i soldateruniformen med pomp og pragt, som vist på fotografiet ovenfor.
1916 Den 22. januar er Otto fadder i Heltborg kirke til broderens førstefødte sammen med 3 andre af sine søskende. Otto står som værende af sognet dvs. at han opholder sig i Visby eller Heltborg sogn. Selv om pigen får fine navne til dåben bliver hun kaldt Minna.
I begyndelsen af februar 1916 er Otto at finde hos Anders og Karen Bach i Visby. De ejede Ambygård.
Ambygårds beliggenhed er angivet med den røde pil. Lidt længere sydpå peger den sorte pil på Sønderhedegård.
Den 1. maj 1916 flytter Otto ifølge hans “sygekasse flyttebog” til Hassing-Villerslev, hvor han bliver tilmeldt samme dag. Hvem Otto er hos ved vi ikke med sikkerhed men det kunne være Lildbjerggård, hvor Otto visnok skulle have tjent.
Hvem der ejede Lilbjerggård på det tidspunkt hvor Otto var der ved vi ikke.
Her ses beliggenheden af Lilbjerggård.
Den 11. november 1916 flytter Otto tilbage til Visby-Heltborg, en lidt mærkelig dato, hvad årsagen har været ved vi ikke, hvor han bliver tilmeldt den 15. november, så Otto har lige haft sig et par fridage.
1917 i begyndelsen af juli får Otto et postkort adresseret til ham på Sønderhedegård, så da må han være flyttet tilbage dertil. Kortet er skrevet den 1. juli 1917 og er sendt fra Silkeborg.
Gode ven. Ja jeg befinder mig forresten meget godt er daglig på skovarbejde, du kan vel kende mig på billedet jeg har haft orlov i tre dage, vi skal ikke hjemsendes før den 9. august, så vi kan hugge mange træer endnu. Mange hilsner J.P. Vang, du vil nok skrive til mig, min adresse……
Ja, hans adresse har vi ikke, billedet er sikkert på et tidspunkt blevet klippet til så det har kunne være i et album, men det er vel også underordet, vi vil alligevel ikke skrive til manden i dag, da han sikkert for længst er flyttet….
Kortets forside er nok Ydby Teglværk som der er tilføjet og samtidig at afsenderen er Arnold Jepsen, derimod hvem det er til er ingen tvivl om.
Egebylejren den 21/10 1917. Gode ven! jeg vil i dag sende dig et kort til din fødselsdag, den kommer jo lidt for sent for du sidder vel allerede ved chokoladegryden, men det er også det samme men tillykke da med dit nye år. Ja, jeg har det godt, det er helt sjov at være soldat, min adresse Rekrut 165g 10 Fæst….. Egebylejeren pr. Glostrup.
Hilsen mange gang fra….skriv snart.
1918 I 1918 fik Otto fødselsdagskort afsendt fra Østerild af lillebroderen Alfred. Det er Alfred selv der er afbilledet på forsiden, iført en kraftig urkæde han sikkert var vældig stolt af, og fik ham til at benytte billedet selv om det var beskadiget. Otto må på det tidspunkt stadig tjene på Sønderhedegård for der er kortet adresseret til.
Kære Broder. Hjertelig tillykke i dagens anledning fra din broder Alfred Pedersen, min adresse er smedemester Gadeberg, Østerild. Du kan tro det er morsomt at være hernede, jeg har det ellers godt og er vel tilfreds. Venlig hilsen, skriv snart. Hilsen til J.L. din.
Det sidste på Alfreds kort er lidt svært at tyde, men det vil alligevel ikke hjælpe os, for de mennesker skal nok ikke længere hilses fra nogen – og kortet kan være blevet klippet i så det har kunnet passe i et album…..
Ottos ur. Hvordan han oprindeligt fik det, ved vi ikke. Han har muligvis selv købt det brugt.
Uret er fra N. Skårup i Thisted. Derudover ved vi egentlig kun, at det var Ottos ur og kæde og at han brugte det hele sit liv!
Urkæden ved ikke hvor Otto har fra, måske har han købt den sammen med uret. Den lille medaljon har Otto nok fået eller købt samtidig med kæden, og den forbliver vedhæftet resten af livet, for vi ser den på alle de fotografier, hvor Otto bærer urkæden.
Hvilke billeder er der i medaljonen? Der er ingen! Men det ser ud som om der har været et. Nogle overleveringer siger at, det var af Anna og datteren Elly, andre siger at det var af hans mor Ane Dorthea og Anna. Desværre er der ingen billeder i medaljonen nu; men de to sidstnævnte er nok de mest sandsynlige, for Otto har nok fået lagt billeder i straks efter købet. Måske er billederne skiftet ud senere, så begge overleveringer kan være rigtige.
1919 den 1. maj flytter Otto til Boddum-Ydby. Der ved vi hvor han tjente nemlig på Dovervestergård.
Her lærer han en ung pige, Anna Petrea at kende, som samtidig arbejdede på Doverøstergård – men de to vender vi tilbage til i et andet afsnit.
Otto er her fotograferet med et par venner, Martinus Andersen og Albert Buskjær. Otto står til højre. De er fotograferet som fine herrer, alle 3 har butterfly på og cigar i hånden og Otto har ligesom de andre sin urkæde på med amuletten – og alle 3 kigger i forskellige retninger. Martinus Andersen hører vi en del om i Anna og Ottos breve. De 3 har sikkert alle haft meget sjov af dette billede.
På et tidspunkt anskaffede Otto sig også et cigaretui, der åbnedes i siden og må have været praktisk for så undgik han at cigarerne knækkede for ham medens de lå i lommen.
Det er som om at man kan se bogstaverne O og P prikket eller ridset ind på etuiet. Vi ved ikke om det er en tilfældighed at det ligner Ottos initialer, eller om han bevidst ridsede dem i for at kunne kende sit cigaretui fra andres.
Her er Otto fotograferet på Dovervestergård vist nok sammen med en feriedreng på gården, Max Wollesen. Otto har det fine tøj på under jakken, vi bemærker urkæden og hans fine stråhat. Billedet er sikkert fra sommeren 1919.
Max Wollesen bosatte sig i Nakskov, blev gift med Ellen og fik med hende drengen Per. Max Wollesen var ivrig amatørfotograf og vedblev med at besøge Otto og Anna. Takket være ham har vi mange dejlige billeder fra Grurup. Dem vender vi tilbage til i et andet afsnit af historien om Anna og Otto.
Her ser vi beliggenheden af Dovervestergård, hvor Otto arbejde fra 1. maj 1919 til 1. maj 1920 og Doverøstergård hvor Anna arbejdede fra 1. november 1918 og indtil 1. november 1919.
1920 Den 1. maj 1920 flytter Otto til Visby-Heltborg. Vi ved at han får plads på Amby fra den 1. maj og at han bliver ansat månedesvis dvs han kan sige op med 1 måneds varsel og at han får en løn på 150 kroner per måned, hvilket han er tilfreds med.
Den 31. oktober 1920 er Otto fadder i Skyum kirke til sin ældste brors datter. Otto står som boende i Visby og er fadder sammen med en anden af sine brødre. Selv om pigen får et flot navn, bliver hun resten af livet kun kaldet Nora.
Den 15. november 1920 arbejder Otto på Nørrehedegård om han bliver boende hjemme i Heltborg ved vi ikke, men han bliver på Nørhedegård indtil julen 1920.
Julen 1920 skriver Anna til Otto.
Kære du. Glædelig julefest. Jeg kommer nok 1. juledag med 4 toget, så håber jeg at se dig i Hørdum eller Hørsted. Mange kærlige hilsener fra din Anna. Hilsen til din mor. Takker for kortet. Det kan være jeg kommer juleaftens morgen, for i dag er …
1921 Ottos første arbejdsplads i det nye år er Lildbjerggård, det ser dog ud til at han allerede startede der mellem jul og nytår. Hans job der er fodermester og det er jo ikke første gang han arbejder der. Han bliver der vist en 2-3 uger, om det også er der han hjælper med drænarbejde midt i januar ved vi ikke.
Senere i januar 1921 er han igen i Sønderhedegård for at høste og i februar skal han igen til Nørhedegård.
1921 I begyndelsen af februar 1921 boede Otto hjemme hos sin mor i Heltborg, og han stod anført som logerende. Vi ved ud fra hans breve, at han på den tid arbejdede rundt om på forskellige gårde, så det kan vel siges at han var en slags daglejer det sidste år inden han blev gift.
Den 27. februar 1921 bliver der sendt et kort til Otto. Desværre er der nogen der har klippet i kortet, så vi får ikke hele teksten med. Datteren Elly har tilføjet en tekst: “Martinus Christensen, far har tjent med ham i Amby, bror til Christian i Toftum, staldkarl i …..”
Vejlby Højskole 27-2-21. Kære Kammerat. Ja du må undskylde jeg ikke har skrevet før, men jeg (ikke) hørt fra formanden endnu og det er snart en måned siden jeg skrev til ham. Forhåbentlig hører jeg snart …… mere end 3 uger til……….Kortet er fra kostumebal vi havde i Fastelavn, du kan nok kende mit ansigt.
Den 26. marts 1921 skriver Max et kort til Otto – kortets forside eksisterer ikke mere.
Kære Otto. Jeg ønsker dig en glædelig påske. Med venlig hilsen fra Max.
At et af de sidste steder Otto arbejdede var Lindagergård ved Galgebakken lidt syd for Hassing huskes godt på grund af den overleverede historie om tabet af forovelssesringen. Fotografiet øverst viser Lindagergaard og manden med trillebøren er nok gårdejer Ravnsmed, som Otto arbejdede for. Det er taget omkring 1900, omtrent 20 år før Otto kom dertil.
En dag, under markarbejdet, mistede Otto sin forlovelsesring. Det opdagede han først om aftenen, og gik straks ud for at lede efter den, men uden resultat. Han fortsatte med at lede mange aftener, stadigvæk uden resultat, og endte med at købe sig en anden ring. Den blev dog altid omtalt som den “ikke rigtige ring”.
Mange år senere kom familien Ravnsmed overraskende på besøg hos Otto og Anna i Grurup. Ringen var blevet fundet og stor var glæden; men nu var ingen af ringene “den rigtige”, for den oprindelige ring havde han jo ikke på, da han blev gift! Det var en mærkelig situation for ham nu at have 2 ringe.
Historien om fundet af ringen var, at den under markarbejde var blevet “samlet op” af en spids på harven. Da det stadig var den samme familie som boede på Lindagergaard og de kunne huske historien om den tabte forlovelsesring og ringen havde Annas navn indgraveret, var der ingen tvivl om, hvem den tilhørte.
Den røde pil viser Lindagergårds beliggenhed.
Nu var det ikke sjældent at der blev fundet gamle ting ved gården. Den ligger nemlig ved de oldtidshøje, der kaldes Galgebakke, og i sin tid på Lindagergård fandt Otto mange oldtidssten. Måske steg antallet af fund for ham efter tabet af ringen, hvor hans opmærksomhed blev skærpet under eftersøgningen af forlovelsesringen. Det var ikke første gang, der var fundet en ring på disse jorde. Otto har sandsynligvis kendt historien om det prominente fund, der i sommeren 1873 blev gjort på marken sydvest for gården. Det var den daværende gårdejer Peder Jensen, som under pløjning fandt “et stykke metal” liggende løst i jorden. Han sendte det til museet i håb om at få udbetalt dets værdi. Det viste sig at være en massiv håndledsring af guld, en såkaldt “edsring” fra yngre bronzealder, som indbragte ham den nette sum af 180 rigsdaler i findeløn.
Den 20. oktober 1921 sender Anna et fødselsdagskort til Otto. Hun har nok hørt alt om de sønderjydske piger og har nu fundet et kort til ham med dem som motiv. Selv om vi ikke kan læse årstallet kan det næsten kun være 1921, for det er jo da Otto bor hjemme hos sin mor i Heltborg.
Tillykke på fødselsdagen Otto med hilsen fra din Anna
Den 21. november 1921 skrev Otto under på et skøde. Han havde nu købt ejendom i Grurup. Alle forpligtelser startede den 1. december, så det er nok den dag han overtog ejendommen.
Det fremgår også af skødet, at han fik en ko med i handlen, så han startede op med en besætning på 1 ko!
Derudover kan vi også se at han havde forpligtelser til Hurup Mejeri, hvilket kom til at spille en stor rolle i Ottos fremtidige liv!
Som ses i skødet, blev huset købt med årets afgrøde, hvilket passer meget godt med historien om, at den tærskede Otto selv med plejl og fik lige nøjagtigt 1, siger og skriver een, tønde rug ud af det. Det svarer til cirka 100 kg rug.
Otto købte matriklerne nr. 23 og 43, men beholdt han nr. 43 – og hvor længe? Det ved vi ikke, men det ser ikke ud, som om han havde jordstykket i 1930. Sandsynligvis solgte han dette stykke jord, og gjorde det måske fordi det var et elendigt stykke jord. Det hele havde jo været hede, men årsag og nøjagtigt tidspunkt for frasalget kender vi ikke i skrivende stund.
Øverst til venstre ses Bedsted og i forgrunden ses ejendommen Otto købte.
Landejendommen, som Otto erhvervede i tiden omkring brylluppet med Anna – så de havde et sted at bo efter giftermålet – var et husmandssted med kombineret stuehus og stald, et udhus til vogne og redskaber, samt et jordtilliggende bestående af matriklerne 23 og 43 i Grurup Sogn, med omkring 2/3 af en lille dam der lå i skellet til naboen mod vest. Huset lå nær krydset mellem Nørgårdsvej og Visbyvej og havde tilkørsel fra Nørgårdsvej.
Bygningerne var fra omkring 1906. Stedet fik ved udskiftning eget matrikelnummer i 1800, nemlig nummer 23 og var på 6.5 tønder land. Området kaldtes ”Heltborg Hede”, hvilket passer meget godt med det gamle matrikelkort som vises andetsteds.
Selv om Otto bliver gift den 1. december flytter han først tilfra Heltborg den 5. december og får sig først meldt i Grurup den 8. december 1921