1946 I 1946 (eller 1947) besluttede Anna og Otto sig for at købe en anden ejendom. De ville købe større og med bedre jord.
Herover ses landejendommen Anna og Otto gerne ville have købt, men det endte historien ikke med.
På det tidspunkt foretoges der jordfordeling i Smerup på Thyholm.
Otto har brug for en dåbsattest.
Otto Daniel Pedersen har jeg kendt igennem en meget lang årrække. Bekendtskabet har jeg særlig med ham fra hans 20 årige virksomhed som mælkekusk til andelsmejeriet Frem i Hurup. I disse 20 år Otto D. Pedersen har befordret mælk til mejeriet, har jeg kendt ham som en korrekt og pligtopfyldende mand, der har udvist stor og ansvarsfuld interesse for det, han har haft med at gøre både for leverandørerne og mejeriets vedkommende. Ved siden af mælkekørsel har han dreven en mindre landejendom og har oparbejdet den sådan, at han stadig har forøget udbyttet og besætningsværdien. Otto Pedersen er en fuldtud pålidelig, tro, ædruelig og pligtopfyldende mand, jeg med glæde giver min bedste anbefaling. Hurup den 5. maj 1946 Kr. Kristiansen forhen Mejeribestyrer.
Otto fik endda en anbefaling som han kunne sende med sin ansøgning til jordbrugsudvalget. Det var en anbefaling fra en som kendte ham fra hans tid som mælkekusk. Men det er en anbefaling der gælder for ham både som mælkekusk og landmand.
Otto opnåede førsteret til et jordstykke, som han og Anna begyndte at dyrke. Men da fordelingen endelig blev gennemført året efter, fik de det ikke! At de begyndte at dyrke jorden inden de havde sikret sig den, kunne eventuelt skyldes, at de ønskede at demonstrere, at de var arbejdsomme folk.
Rygterne sagde, at han, som fik jorden, var i familie med en i jordfordelingsudvalget, hvilket med stor sandsynlighed må have været i strid med udvalgets arbejdsregler og procedurer.
Nu, da Anna og Otto havde brugt energi på at dyrke den jord ville Otto så have penge for afgrøderne, men han måtte igennem en retssag og fik vist lidt penge ud af det søgsmål.
De besluttede sig derefter for at blive i Grurup og så sig åbenbart ikke yderligere omkring efter andre ejendomme.
I anledning af deres sølvbryllup den 1. december 1946 blev Anna og Otto fotograferet omgivet af gaverne, hvoriblandt der tilsyneladende var mange blomsterbuketter og en standerlampe. Andre gaver var blandt andet et elektrisk strygejern og et kaffestel.
Sådan så kaffestellet ud.
Det var først omkring 1946 at der blev ført elektrisk ledningsnet til Grurup, så de kunne få indlagt elektricitet. Dette gode medførte på den anden side, at der skulle anskaffes nye ting, der kunne benytte elektriciteten. Så lamper blev nyt inventar! Derfor var standerlampen og det elektriske strygejern helt aktuelle ting på sølvbrudeparrets gavebord.
Det år blev der så indlagt elektricitet i husmandsstedet, hvilket jo må siges at være lidt af en modernisering. Men der stoppede det også, Anna og Otto fik aldrig lavet badeværelse.
Sølvbrylluppet fejredes på Bedsted Kro. Anna lavede selv maden, der blev bragt op på kroen. Hvorfor hun ikke lod kroen lave maden er uklart. Måske fungerede kroen også som en slags forsamlingshus? Noget kunne tyde på det, måske har det også været fordi madvarer stadig var rationerede efter krigen.
1948 Den 25. maj 1948 fejrede Annas søster, Else sølvbryllup. Familien kom tilrejsende fra Sjælland og de skulle selvfølgelig bo hos familien – og den familie var Anna og Otto. Vi ved at mindst to af Annas brødre med familier logerede der i festdagene.
Annas familie var ikke så meget til den missionske side, som Ottos familie. Der var derfor liv og glade dage – der blev spillet kort, snakket og grinet!
Med hensyn til det praktiske med så mange overnattende i husmandsstedet, vedtoges det at alle mændene sov i dagligstuen og kvinderne i den pæne stue. Måske var arrangementet omvendt, men man sov på alt – endda på nogle spisestuestole, der blev sat sammen.
Her er tre små historier skrevet af en af Annas nevøer. Den ene falder måske sammen med at familien var til sølvbryllup hos Else og Harald, Annas søster og svoger. Vi ved hvorfra Otto havde forbindelser til den lokale jernbanestation, hvilket var Bedsted. Det er fra dengang, han flyttede tørv fra stationen der til elektricitetsværket. De små historier demonstrer igen Ottos nøjsomhed – i dette tilfælde hvad en brugt køreplan også kunne bruges til! Den skulle da ikke bare gå til spilde!
Vi erfarer også, at Otto hver aften fik et glas hvidtøl.
Lad os her citere Annas skrivende nevø direkte som han erindrer det:
”Annas side af familien var ikke tilknyttet eller havde noget specielt forhold til Indre Mission. Derimod er det ganske rigtigt beskrevet af dig[Inge], at Otto på daværende tidspunkt havde en troende indgang til livet og var noget mere reserveret (og nu trækker jeg på smilebåndet – han kunne opleves som “under tøffelen” hos Anna).
En lille episode, som adskilte sig fra mit hjem, hvor toilettet (omtalt som wc’et) fandtes i gården til vor bolig i udkanten af Slagelse. Tønden tømtes med de nødvendige mellemrum af far og bortskaffedes ved nedgravning i haven, hvorefter porrer og mange andre frugter trivedes og udvikledes til smagfulde produkter.
Denne sammenligning havde jeg, når jeg besøgte Anna og Otto, hvor “besørgelse” som var det pænere udtryk for, når børn skulle “lave”, foregik i renden bag køerne og opsamledes blandt andet gødning til udmugning. Rengøringen, som jeg specielt erindrer mig, var ikke som derhjemme med det velkendte brune wc-papir (toiletpapir) nr. 00 – som var det eneste produkt under datidens forhold. Men derimod var der fastgjort en DSB-togplan på svineboksen modsat de opstillede køer, hvoraf man rev en eller flere sider til rengøring. Bogen var udtryk for nøjsomheden, idet Otto havde forbindelse til den lokale jernbanestation, Bedsted, hvor han afhentede udgåede togplaner og en anvendelse herefter til wc-papir. Dels var det en ændring fra de hjemlige forhold og dels var jeg somme tider lidt bange for at sidde bag køerne. Jeg erindrer en gang, at jeg gled i midtergangen og trådte ned med den ene fod i en kokasse. Anna reddede situationen og drog omgående omsorg for vask af mine rene hvide ankelsokker og trøstede mig med et glas fra hvidtølskanden.
Husker jeg i øvrigt ret fra mine ferieophold hos Anna og Otto, så tror jeg ikke, at der i dette hjem blev nydt alkohol. Jeg erindrer stadigvæk, at Anna ved dagens afslutning serverede et krus hjemmebrygget hvidtøl for Otto (alkoholfrit). Jeg fornemmede dengang en beskeden livsførelse, hvor religionen tenderende det Indre Missionske blev dyrket.”
Den 31. oktober bliver Anna og Ottos datter, Elly gift.
Her er en udrevet del af en avis, hvor begivenheden først er annonceret efter bryllupet, men hvem har mon indmeldt det til avisen?????
Den 16. december 1948 skriver svigersønnen Hjalmar brev til Anna og Otto!!!!
Kære Anna og Otto! I morgen fredag sender vi en kvart gris med P. Eriksen, om I så vil hente den i Hurup, det er jo ved 3½ tiden, han skal være i Hurup. Men du må nok selv efter det Otto, selv om du nok ikke er så glad for det, men det er jo ikke helt let. Tak for ulejligheden med at få det hele sendt med bilen i søndags, vi havde så småt ventet at I havde taget med her over, vi er ellers glade for møblerne og vinduerne, det luner godt.
Vi slagtede tirsdag, og så var Jens Hoves og Alfred Pedersens fra Gettrup her om aftenen til kaffe og vi fik så gjort op med Jens Hove, han ville give 80 øre pr. kilo for halm, det bliver sendt ned i Jylland. Men vi kommer nok hjem til jer juleaften, det var ellers ved at hinke lidt med det, for vi er så glade ved at være hjemme i vort eget hjem, men I skal nok høre nærmere inden juleaften. Hønsene har nu også slået fars ud, de har været oppe på 110 æg i forgårs, i går blev der 99 men nu klokken 10 havde de gjort 94, så vi venter det højeste i dag, vi fik 134 kroner sidste lørdag for en uge. Nå, men jeg skal ud og hjælpe ved grisen, vi mangler lidt endnu. Vi har fået en kødmaskine, det er nummer 22, så I kan tro den kan æde noget. Ja Marius og Kristian flytter jo stadigvæk, men de er ikke kommet her op endnu. Venlig hilsen fra Elly og Hjalmar.
1949 Otto får fødselsdagkort den 21. oktober 1949 fra broderen Lars Peter og hans kone Maren i Skyum Bjerge.
Kære bror og svoger. Du ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen og alt godt i dette år, du nu går ind i. Vi er raske og har det godt, håber det samme for eder. Nora hun er syg og ligger til sengs, jeg var der i går hele dagen, er I blevet bedsteforældre, så ønsker vi til lykke, kommer I ikke her hen også, mange kærlige hilsner fra Lars Peter og Maren.
Jo, Anna og Otto var blevet bedsteforældre den 19. september!
Et gemt udklip fra en avis i 1949, men her er Otto da ikke den bedste til at renholde afgrøderne!
1950 den 29. august bliver der skrevet brev til Anna og Otto, det er vistnok Annas nevø Henry der skriver til dem
Skørning den 29/8-1950. Kære begge to!
Tusind tak for skeen til søster, den var vel nok fin, og nu skal hun jo snart til at begynde, at have lidt fast føde.
Hvordan går I ellers og har det, vi nåede ikke at få hilst på jer, i vores sommerferie, men vi havde også så travlt med byggeriet i Smerup, så jeg hjalp også lidt til, det var jo ikke for at det var ret meget, men lidt har jo også ret.
Ja, nu er Ellys dreng vel snart stor, så begynder de først at blive rigtig sjove, når de selv kan begynde at stolpe af og lave kunster, det kan hende den mindste af vores jo ikke endnu, men hun kan nu lave noget sjov alligevel.
Ja, vi bor jo stadigvæk i Skørning, og er glade for at være her, det er jo dejlig med et hel hus til sig selv, og så har vi jo en stor have til, den har jeg meget fornøjelse af, jeg holder nemlig meget af havearbejde, jeg synes det er noget så dejlig at se at det man sår om foråret det spirer frem og bliver så frodig og grønt, at man kan begynde at bruge af det. jeg har også slået mig ind på hønseavl, selv om det kuns er i det små, men sådan det ene med det andet, det hjælper jo altsammen med til opretholdelsen af livet.
Så er der vist ikke mere at berette her fra Skørning, uden endnu engang tak for skeen, hvis I engang kommer herned i nærheden så håber vi ikke I rejser vores dør forbi.
Hermed kærlig hilsen til jer begge to fra os fire i Skørning, Henry
Hils Elly og Co.
1951 28. januar bliver der skrevet til Anna
Skyum den 28-1-51. Kære Svigerinde. Du ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen og ønskes alt godt for dig i dette år du nu er i. Vi synes det er for kold ellers ville vi have kørt hen til eder og ønske tillykke. Vi håber I er raske og har det godt, det har vi også. Mange kærlige hilsener til eder begge 2 fra os 2 i Bjerge.
1951 Den 6. august 1951 bliver der i Italiens hovedstad Rom postet et brevkort til Grurup. Afsenderen var Annas søster, Louise.
Kære Anna og Otto. Mange hilsner fra Rom, vi har det godt, men varmt, ser meget smukt men kan næsten ikke huske det hele. Kortet her er fra katakomberne, hvor de kristne i sin tid samledes, de huller i væggen er forhenværende gravsteder, det virker nok lidt uhyggeligt. Hilsen Louise.
1952 Den 16. januar skrev Max til Otto fra Nakskov.
Kære O. Pedersen! Undskyld at jeg skriver til Dem, men det er fordi jeg så et billede i “Hus og Hjem” af den 17-1-52 billede nummer 3, adresse Grurup, Bedsted Thy. De skulle vel ikke være den O. Pedersen som i sommeren 1919 var på Dovervestergård i Hurup, efter et billede jeg har fra den tid, mener jeg at det kunne være Dem. Er det ikke Dem beder jeg undskylde at have gjort Dem ulejlighed. Men skulle det være dig “Otto” ville det glæde mig at høre fra dig, hvis du kan huske feriedrengen Max, der var på Dovervestergård den gang. Med hilsen M. Wollesen, Ole Kirks alle 15, Nakskov.
Et interessant brev fra Max. Det fortæller os en del. Hus og Hjem havde åbenbart et afsnit hvor man kunne sende et billede ind og så kunne man se om man var savnet af gamle venner. Desværre har vi ikke Hus og Hjem fra den 17. januar 1952, hvis nogen ligger inde med den eller kender nogen der har dem liggende, låner jeg det gerne til scanning. Max genkendte Otto og skrev uden tøven til ham.
Anna fik fødselsdagsbrev fra søsteren Else i februar 1952.
Kære søster. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, det er noget sent, men det var også meningen at vi ville have været henne hos eder om søndagen, men Harald skulle til snekastningen hele dagen, han blev færdig klokken 3. Jeg synes vi hellere må lade det være til den 7. marts, det er der jo ikke så længe til, ja, det bliver jo den 8. marts, den 7. er en lørdag, hvordan har I det ellers, er i raske og ved godt humør.
Henry har et dårlig ben eller fod, han har skoldet den, der er et væmmelig hul, jeg ved ikke hvordan han hopper rundt på den. Så ses vi altså den 7. marts. Kærlig hilsen til eder begge fra Else.
1953 I 1953 skrev Annas bror Peder julekort til Grurup.
Julen 1953. Kære alle. En rigtig glædelig jul og et godt nytår ønskes I alle. Vi er jo flyttet til Næstved, vores adresse er Vibevej 13, Næstved. Ingeborg, Peder og drengene.
Julen 1953 kommer der endnu et julekort, poststemplet Sønder et eller andet
Julen 1953. I ønskes begge en rigtig glædelig jul samt alt godt og heldbringende nytår fra familien ………
Et billede, der helt sikkert er taget hos Else og Holger, da Else har forklæde på. Hun er værtinden. Holger er i strikket trøje, mens de andre, gæsterne, er i deres pæne tøj. Efter Else og Holger ses Frida, som er Christens (Annas bror) nye og anden kone, som han sandsynligvis er på præsentationsbesøg med i Thy. Til sidst ses Otto og Anna.
1954 Poststemplet på kortet er 9. januar 1956 og det er datteren Elly der skriver til Anna og Otto, at de kommer på besøg.
Mandag formiddag. Kære begge! Dette for at lade eder vide at vi kommer onsdag aften den 11. klokken cirka 6½, vi kører her fra klokken 6. Der kommer Thorvald, Ester, Else og os fire. Jeg håber du får kortet tids nok, så du kan nå at få kødet hjem. Vejret kan jo selvfølgelig forhindre at vi kommer. Hilsen Elly
1954 Den 1. marts 1954 får Anna og Otto brev fra Kalundborg, og afsenderen er “mig”. “Mig” er her Annas bror Christen. Under Christens brev skrev hans “nye” kone Frida (som han var blevet gift med i 1951) også brev til Anna og Otto, så det var en slags dobbelt-brev.
Kære søster og svoger. Må jeg have lov til at ønske rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, det kommer godt nok et par dage for sent for jeg havde så småt tænkt om jeg skulle vente til næste år, men der er en vilje der er stærkere end min, så nu skriver jeg, men der behøves ikke at stå ret meget, for jeg kan se at min sidemand maler godt op, så kan jeg sagtens nøjes med noget mindre, vi har det godt og håber at høre det samme fra jer, men når det nu er så længe efter din fødselsdag, at du hører fra mig, så får du fødselsdagsgave hvis du kan finde den i konvolutten. De kærligste hilsner fra mig.
I kan sige til Else og Harald at vi kunne godt spise en gang ål bare et par pund til af os, så kan vi klare det en times tid. “Husk” til næste gang vi kommer, at Frida kan få en ridetur på en af de små heste, hvis hun er bleven for tung, kan de måske trække hende i vognen. Hils Else og Harald og sig at der kommer også snart et brev til dem og hils datteren og svigersønnen og alle børnebørnene.
P. Paludansvej 7, den 1. marts 1954. Kære Anna og Otto! Vi ønsker Anna alt godt i det nye år om også det er en forsinket fødselsdags hilsen. Louise var her et par dage før fødselsdagen, og da var vi også fast bestemt på at skrive til dig, men så smuttede det alligevel, og så er det så svært at få det gjort når først det er skredet over tiden.
Jeg håber I er raske, her har vi det meget godt, men forkøleet har vi været i flere måneder, men dog ikke sengeliggende, og så må vi jo ikke klage. Det må være slemt ovre hos jer, med al den sne I har fået, det giver jo et mægtigt ekstra arbejde, som barn synes jeg, det var så hyggeligt og spændende når vejene var ufremkommelige, og man hyggede sig i bageriet ved den gode varme, og kiggede på alle snekasterne, som samledes i Spangsbro, som var midtpunkt i sognet, og mælkevognene skulle jo til mejeriet, men det blev jo med lange forsinkelser. Nu ser jeg jo lidt mere praktisk på det, og beklager alle de mennesker der nødvendigvis skal ud på rejse eller lignende.
Mor ligger på sygehuset af galdesten og har ligget i 14 dage, det går bedre nu, men i 75 års alderen kommer man jo ikke så let over det. Christen har haft et mægtigt arbejde med at sælge mors hus i Spangsbro, men vi synes også det blev solgt godt, for Christen er jo en glimrende forretningsmand i den slags anliggende. Mor skal bo i Tømmerup by, hvor kirken ligger og i en lejlighed, der hører til alderdomshjemmet, men hun skal selv lave sin mad, og hører ikke med til hjemmet, men hun får kun to stuer, og det vil forhåbentlig passe hende bedre, for et helt hus med have, og alt hvad der hører til kunne hun ikke magte mere. Louise kigger gerne til mor hver dag, og det er så betryggende, om også det kun er et øjeblik, mor kan ellers ikke lide at være der, og hun er desværre nået til, at hun ikke er tilfreds nogen steder, og det er så trist, når hun ellers alle dage har været glad og arbejdsivrig, det er sørgeligt at tænke på, hvis vi alle skal blive ligesådan, hvis vi skal blive gamle. Men alting er jo meget lettere her i livet, når man er to til at følges ad og forstå hinanden, men når man har børn og omgås dem og ellers ikke økonomiske sorger, og et nogenlunde godt helbred efter alderen, så synes jeg at man må tage sig sammen og nyde hver dag, man kan stå op af sin seng og se naturen skifter dag for dag, Men måske tager jeg fejl? Hvis der er forkalkning i hjernen, kan man måske undskyldes.
Nu er Ruths dreng bleven et år, og vi synes han er en herlig unge, om også vi bliver svedt af at være barnepige til ham, nu søger Ruths mand til Jylland for at få bedre lønnet arbejde, men det bliver svært for os at undvære dem. Nu håber jeg at alle er raske, hils også Harald og Else og I selv være kærligt hilsen fra Frida. Har I nyligt været til ålegilde hos Harald og Else?
Den 15. juni 1954 skriver Annas søster Louise til Anna og Otto.
15-6-54. Kære Anna og Otto.
Det er vist længe siden jeg har skrevet og tankerne kan jo ikke sendes gennem luften endnu, det kommer nok også. Der er såmænd ikke noget nyt herovrefra.
Stines var jeg nede hos i går, Hans har ferie men de har ikke været nogen steder i år, det kan såmænd også være rart at gå hjemme og nusse i fred og ro, og det er der så få mennesker der gør i vore dage fare af sted hele tiden og jeg tror nu ikke det er godt.
I år får jeg ferie sådan som man nu bedst kan for det kniber med personale her, det kan jo nok være lidt med forskel det. Er du bleven rask og hvor længe kan I vedblive at overkomme arbejdet, nu er der jo roerne. Vi har fået en del regn, men også først nu de sidste 8 dage ellers har det været usædvanligt tørt, men jeg må nu sige at landmanden ikke har klaget så meget, det er nærmest aviserne der klager, men de har vel væde nok til tryksværten.
Kristens var jeg ude at køre med Kristi Himmelfartsdag en dejlig tur, vi spiste mad i det frie og det var dejligt vejr, men det har jeg måske skrevet.
Pers er alligevel kommen så langt bort, men sidst jeg talte med ham gik det nogenlunde og jeg selv ja jeg ønsker kun af få fred i ferien og som en anden bjørn der går i hi. Nu vil jeg slutte med en hjertelig hilsen og håber vi ses engang.
Louise.
Hils Elly.
I juli 1954 blev dette kort lavet. Hvem der har tegnet Anna og Ottos husmandssted ind med blyant vides ikke…
I juli måned 1954 er Otto på en rejse med Husmandsforeningen til det nordlige Jylland og han skriver til Anna den 7. juli.
Sæby, kære du, lige dette lille kort for at lade dig vide at jeg rejser over Randers Langå hjem, vi har lige spist middag her, kærlig hilsen Otto.
Poststemplet på dette kort fra Ottos bror, Brorson viser 5. august 1954.
Kære bror og svigerinde, lige et par ord for at lade eder vide, at jeg kommer hen til eder den 9. dennes. Dersom det da kan passe eder, ellers kan I ringe til telefonenen i Klitmøller. Jeg kommer med toget den går fra Thisted ved 13:30 tiden. Venlig hilsen fra Anna, Jens og Brorson.
“Slagelse den 9. august 1954” lyder poststemplet på dette brev fra Annas søster, Louise.
Kære Anna og Otto. Jeg begynder nok at rejse fra Sjælland onsdag og tak for brevet og fordi Elly har skrevet, har været i Næstved, alt vel. Louise. Kan nu ikke huske adressen.
Bjernede den 27. august 1954 er overskriften på dette brev og det fortæller noget om Anna og Ottos gæstfrihed.
Kære Otto Pedersen og frue!
Ja I kan vel næppe regne ud hvem der sender jer dette brev, det er jo så længe siden at vi var oppe hos jer og nød godt af jeres gæstfrihed, jeg skammer mig også over at det har været så længe inden at jeg har fået skrevet til jer og sagt tak for den store gæstfrihed som I bød os 8 soldater fra det 6. regiment hver nat under vintermanøvren marts dette år. Jeg som var sergent og havde komandoen over den styrke som var hos jer og naboen fik jo overdraget dette hverv at hilse jer og sige mange tak for sidst, imidlertid så har jeg smidt adressen væk, men fandt den nu forleden bag på et kort fra den tid, men jeg håber ikke at I er fornærmet af den grund.
Jeg vil hermed gerne på mine soldaters og egne vegne sige jer tigtig mange tak for al det I gjorde for os den nat, mange tak for husly og den dejlige varme kaffe og al den dejlige smørrebrød og de vidunderlige boller som vores “plejemor” var oppe og bage så tidligt om morgenen for vores skyld. Ih hvor det smagte godt.
Det var iøvrigt første gang at jeg var så højt oppe i Jylland, men efter det indtryk og den behandling som vi fik af folk deroppe, så er det næppe sidste gang.
Alle os er nu hjemsendt og er sendt tilbage til det cicile liv, og jeg har jo nu mistet helt kontakten med mine folk, jeg selv har været hjemme hos min far og har hjulpet ham med jorden, han har et lille sted med 15 tønder land til, men jeg rejser nu til den 1. september ind til København, hvor jeg skal være politibetjent.
Det har jo været et ustabilt høstvejr her ovre på Sjælland og al fra som kløver, spinat og roefrø er fuldkomment ødelagt, men vi har nu afmejet og sæden er nu ret godt.
Nu til slut sender jeg jer det allervarmeste hilsner såvel fra mine soldater som fra mig.
K.J.Olsen
NB Hvis I engang skulle komme til disse kanter så er I hjertelig velkommen i mit hjem, adressen er som følger:
Knud Jørgen Olsen
Bjernede pr. Sorø
Sjælland
(ved rundkirken)
Den 20 oktober sender Anna og Ottos gamle naboer et fødseldagskort i anledning af Ottos 60-års dag.
Hjertelig til lykke med den store fødselsdag Otto! Håber at I begge er raske og har det godt? Venlig hilsen til dig med familie og bekendte fra Knud og Dot.
Et fødselsdagskort vi ikke rigtig kan se datoen på, men frimærket passer godt til 1954. Det er fra Ottos bror Brorson.
Kære bror og svigerinde. De bedste lykønskninger på fødselsdagen. Tak for de dejlige dage hos jer i sommers. Vi kommer ikke da forbindelserne ikke er så gode. Jens er lige kommet ind ad døren. Han siger at den mand som han arbejder sammen med har slået sig ihjel ved fald fra et …… bedste hilsner alle, Brorson.
1955 Den 28. januar får Anna fødselsdagkort fra Ottos bror og kone i Skyum.
Kære svigerinde. Vi ønsker dig hjertelig tillykke med fødselsdagen og ønsker alt godt for dig i det kommende år, hvor ville vi gerne havde været henne hos eder, men det er jo ikke til at køre så langt på denne tid af året. Nu skal vi jo have Stjanne gift, det er vel nok godt for hende at få sig en mand igen og for børnene at få en far, og det er vi alle så glade for, det har ikke været noget let tid for Stjanne i den tid, hun har været ene, også mange kærlige hilsner til eder begge 2 fra Lars Peter og Maren.
Den 30. oktober 1955 skriver Annas søster Louise brev fra Wien.
Kære Anna og Otto. Så mange tak for brevet Anna. Vi bor på hospitalet her indtil ca. 12.13-11. derefter skal vi på et andet hospital, en større og nyere siges der. Adressen kender jeg ikke endnu, men den skriver jeg senere. Der er centralvarme her, og vi bor på samme værelse og det går godt, kan af og til lave os en kop kaffe. Maden er jo anderledes. Jeg bad Stine om at undersøge, hvordan det var med toldafgift, dersom vi fik pakker, du skal have så mange tak, fordi du vil sende noget, men skal jeg svare told, går det ud over de udenlanske penge, ellers tror jeg nok forbindelsen er sikker.
De er ret venlige mod os, for naturligvis er det besværligt med udlændinge og jeg har indtryk af at de ikke er vant til det, som vi er. Vi har set seruminstitutet og i dag har vi været på et børnehospital, hvor de var meget elskværdige og forklarede en del om deres arbejde, jeg forstår ikke alt, og dog en del, og latin er jo ens over alt, den smule man kan, håber vi får noget ud af det, men jeg er jo ret nøgternt indtillet over for næsten alt.
Jeg siger tak til indbydelsen juleaften hos jer, og da du er den første siger jeg “ja tak!” med glæde. Jeg havde nemlig tænkt at skulle holde jul i Thy, men var i tvivl om hos hvem, for ikke at støde nogen af jer, så jeg var lige ved at mure mig inde i Kalundborg igen. Per har også inviteret mig, men der kommer så mange, og jeg vil gerne hjemad i år, måske kan du forklare Else det, hvis I snakker sammen inden. Jeg tør næsten ikke glæde mig til det, for så sker der næsten altid noget, og jeg har gået og tænkt på en jul enten hos Else og Harald eller hos dig og Otto i det stille ovenpå dette her, og den sommer det har været.
I går var vi en tur i højderne, bjerge, ikke store men store nok til mig at gå i og nå ja vi gik fra klokken ca 10:15 til klokken 17. Man kunne sove da man omsider faldt til ro i benene. Naturligvis havde jeg fået forkerte sko på, og det blev der ikke sagt noget om ved udrejsen, jeg prøvede at svæve hen ad foden.
Jeg skriver også til Else nu er spændt på hvordan Gerda har det. Vil du hilse Elly og Hjalmar og selv være hilset begge to fra Louise.
Vejret er klart med let frost, men der er også fuldmåne, der var let is ved foden af bjerget.
Dit brev gik fra hånd til hånd i spisestuen, vi spiser ved et langt bord.
Den 6. november 1955 skriver Annas søster, Else kort til Grurup. Hun sendte det fra Varde.
Kære søster. Jeg er i Varde, vil bare fortælle, de har fået en dejlig lille pige, så humøret er højt, Kærlig hilsen fra os alle, Else.
Den 2. december 1955 skriver Annas søster, Louise igen til Grurup fra Østrig.
Kære Anna og Otto. Tag til Elly juleaften, som I plejer og nyd det. Jeg rejser til Elses eller Pers. Christen er ikke hjemme og Stinne har så mange. Jeg skal begynde arbejde den 27.12, så hvis jeg kommer skal jeg alligevel hurtig afsted, måske juledag. Vi er rejst mere syd på igen ved Ungarn, alt vel. Til Wien søndag og nu skriver vi ikke mere om den juleaften. Jeg har lige hørt om oversvømmelsen i Jylland. Har I det godt? Louise.
Annas søster, Louise forlader på et tidspunkt Folkekirken og bliver Jehovas vidne. På samme tid begynder hun at rejse. Hun holder kontakt med familien.
Hvorfor hun ikke er velkommen til at holde jul i Boddum hos Elly, ved vi ikke rigtigt. Anna inviterer hende kan vi se i et tidligere brev, så hvorfor siger Anna ikke det til Elly, da Elly inviterer Anna og Otto til at holde jul i Boddum. Hvorfor siger Anna og Otto det ikke som det er og så bliver hjemme – hvad er det lige, der sker her?
Den 28. december 1955 skriver Louise kort til sin søster Anna.
Kære Anna og Otto. En glædelig nytår og mange tak for de dage hos jer. Det er rart at se sygehuset igen, nu kan jeg rigtig se hvordan, hvor kønt vi har det hjemme. Jeg var glad for, at jeg tog hjemad til Thy, når jeg endelig havde fri, det sker nok ikke mere, og det var jo en oplevelse med den forrygende snestorm, i den var alligevel mange rejsende med navnlig over Fyn og Sjælland mange måtte stå på færgen. Håber den lille Inge har det godt, og at I var der juleaften, var bange for at I ville være hjemme for min skyld. Hjertelig hilsen Louise.
1956 Max (?) skriver ikke så meget til Ottos fødselsdag, men forsiden er et herligt billede af campingliv i midten af 1950’erne.
Hjertelig til lykke på fødselsdagen ønsker fra de 3 i Nakskov. Herning Lejerplads 1956.
22. oktober 1956 gætter vi på at dette kort er poststemplet. Det er fra Ottos bror og svigerinde i Skyum Bjerge, at vi kan sætte årstallet til 1956 er fordi da adopterer deres datter en dreng og han var født den 12. oktober 1956.
Kære Broder og Svoger. Du ønskes rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen og alt godt for din fremtid. Vi har lige været i Grenå med en sød lille dreng, han var 5 dage den dag vi tog afsted med ham. Jens og Minna var vel nok glade for ham, den søde lille en og vi takker for sidste og så håber vi I er raske og har det godt også mange kærlige hilsner fra os 2 i Bjerge.
Her en nevø på besøg. Det er Egon, som er søn af Ottos søster, Marie. Han har konen Inge og en søn med. Det er et par dejlige fotografier.
1957 i slutningen af januar skrives dette næsten ulæselig kort.
Kære Anna. Hjertelig tillyke på fødselsdagen og alt godt for dig i det nye år ønsker vi dig. Håber I har det godt ………..
Den 28. januar 1957 skriver Ottos bror Alfred og hans kone Olivia dette brev i anledning af Annas fødselsdag, desværre er kortet meget medtaget på bagsiden og vi kan ikke tyde det hele.
Ydby 28-1-1957. Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Mange tak for indbydelsen men I må ikke vente os fordi jeg skal køre gastur og kommer ikke hjem før ved 8 tiden om aftenen, mine gasture kører jeg altid ……. Olivia og Alfred
1957 den 18. oktober skriver Max og Ellen til Ottos fødselsdag.
Kære Otto og Anna! Vi ønsker dig rigtig hjertelig til lykke med fødselsdagen, Otto, og alt godt i det kommende år, vi håber I må få en god dag, det er en skam, at der er så langt op til jer, ellers kom vi op og smagte på fødselsdagskagen. Hvordan går det oppe hos jer, har I haft A influenza? Hernede er der mange syge, jeg har været hjemme nogle dage med forkølelse, ellers går alt ved det gamle. Vi håber I begge er raske, og har det godt. De kærligste hilsener fra Ellen, Max og Per. Hils jeres gæster.
Kære Otto og Anna! Også jeg vil gerne ønske hjertelig til lykke med fødselsdagen, I kan tro vi gerne ville være med, men der er lidt langt. Per har jo ferie i disse dage, så det passede jo godt, vi snakker tit om Thy, og Per ville gerne være lidt nærmere, så ville han være hos jer hele dagen, nu vil jeg håbe i begge er raske, de kærligste hilsener sendes fra Ellen. En speciel hilsen fra Per.
Julen 1957 får Anna og Otto julekort fra en af Annas niecer, Solveig.
Kære alle! De bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår ønskes i af Åge, Solveig og børnene.
1958 Vi ser her at Anna var ude at rejse en uges tid i juli 1958. Hun købte et 8-dages kort til 2. klasse og prisen var 85 kroner.
På et tidspunkt må Anna igen have været på en husmoderforeningsrejse, desværre har Anna ikke dateret det brev hun skrev til Otto men poststemplet siger 3. juli 1958. Vi ved heller ikke hvor Snadeslev er, men hun har nok ville skríve Snoldelev.
Snadeslev onsdag. Min egen kære mand.
Er kommet til Snadeslev bor ene hos et ældre ægtepar, vi har set domkirken, byparken og et hønseri 4000 høns, de har 200.000 kyllinger i år, har fået en mægtig god aftens mad, spiste hos formanden, maden var skænket af husholdnings foreningen, så den første dag er gået meget godt, sidder i sengen og skriver håber at du kan holde det ud og at alt går godt, lad roerne være, jeg skal se om jeg kan komme søndag aften.
Var hos Kristens og spise aftensmad, var lige oppe hos Visse, hun har jo fået en stor iltflaske ned over hendes ben som er både sort og blå, hun kan knap gå. Jeg sov hos Stine sidste nat, skal sove hos Visse på næste lørdag nat. Stine og Kristen kom da sammen Kristen, Frida og Stine hentede mig ved damperen i går i Kristens nye bil og fredag kørte mig derned i dag. Håber at alt går godt der hjemme og de kærligste hilsner fra din Anna.
Jeg glemte at skrive at vi kun er 20 på holdet, 6 sønderjyder, 2 bornholmere, 1 fra Hjørring, 1 Restrup, 2 Vejle, 2 Kolding, 1 Holsebro egnen, 2 Brande, 2 fra Lolland. I dag da vi gik fra domkirken, var der tre som blev væk i ½ time. I morgen skal vi til andagt i kirken
Uvist af hvilken grund havde Anna og Otto den 31. oktober 1958 har brug for en vielsesattest.
Den 21. marts 1950 skrev Elly til forældrene.
Kære Mor. Jeg ved ikke om du vil sende den opskrift på Hjalmars trøjer med herover, da jeg har lovet den til en, jeg troede nemlig jeg havde den, men den må jo være kommet hjem, jeg har nemlig en anden af din, sikken en kulde, vi bliver ved at have, jeg har plantet om i dag, hilsen Elly.
1959 Otto fik lavet en ny vandboring i 1959. Indtil da havde de klaret sig med en brønd, som de brugte til drikkevand. Den løb nemt tør så vand til alt andet blev hentet nede i dammen. Men nu skulle der vel være vand nok, for der blev tilsyneladende boret 21 meter ned! Vi ser, at borearbejdet blev betalt allerede dagen efter det var afsluttet.
På billedet ovenover ses den nye pumpe på gårdspladsen. Vi kan også se en tilmuret dør, som var den ”fine dør”. Nede ved pumpen er der et anderledes vindue, der blev sat ind i forbindelse med at Anne og Otto fik lavet sig et nyt soveværelse nede i den gamle stald. Alt det skete i begyndelsen af 1960’erne. Da solgte Otto nemlig det meste af jorden fra og fik dermed penge til at foretage ændringerne på huset.
Den 6. juli 1959 skriver Max og Ellen i Nakskov et kort til Anna og Otto.
Kære Otto og Anna! Tak for brevet, blot for at lade jer vide at vi sejler herfra med “Lolland” tirsdag klokken 13:10. Vi regner med at være oppe hos jer om onsdagen hen imod aftenen. Men tag den nu med “Ro” Anna. Hilsen til jer begge, og på gensyn. Ellen Max og Per.
Den 16. august 1959 skrev Anna og Otto i Ellys gæstebog.
Julen 1960 kommer der julekort fra Nakskov, skrevet af Max og Ellen.
Kære Otto og Anna! Blot en lille hilsen, og et par ord for at høre hvordan I har det, vi syntes det er så længe siden at vi har hørt fra jer, I er forhåbentlig ikke syge? Sikken et vejr det er blevet nu, har I fået alle jeres roer op, hernede ser det ikke så godt ud med det, ellers er alt ved det gamle hernede. Håber I begge er raske og har det godt. De bedste hilsener fra Ellen, Per og Max.