Dette afsnit fortæller om Anna Petrea Knakkergård fra hun blev født til hun blev gift.
1897 Udsnit af Skyum kirkebog, der viser at Anna Petrea Knakkergård var født den 29. januar 1897 og blev døbt i hjemmet af sognepræsten den 3. februar 1897 og senere fremstillet i Skyum kirke den 4. april 1897. Hendes far hed Niels Christensen Knakkergård og moderen Mariane Jensen Nørgård. Som faddere fik Anna moderens søster Kirstine, faderens søster Maren og hendes mand Jens Harkjær, desuden Niels Nielsen Munk og Kristen Hammer.
Præsten, der døbte Anna i hjemmet og senere i kirken var Christian Johan Frederik Friis.
Det venstre fotografi ovenfor viser Skyum kirke dengang og det til højre som kirken tager sig ud nu.
Hvorfor valgte Mariane og Niels navnet Anna Petrea til deres datter?
Som vi ser ovenfor i et uddrag fra Snedsted kirkebog havde Annas mor Mariane en lillesøster med dette navn. Hun fødtes i 1885, men døde sørgeligt nok i 1893, altså 4 år før vores Anna blev født. Denne afdøde Anna Petrea må have været en sød og dejlig pige. Så sød og dejlig, at Mariane valgte at navngive sin første datter efter hende. Det var også lidt i tidens ånd at en afdød blev husket ved et nyt barns fødsel.
I hhv. 1901 og 1920 navngav 2 af Annas mostre også deres døtre Anna Petrea, sandsynligvis efter deres afdøde søster.
Anna fødtes og voksede op på Nørre Møllegård i Skyum.
Det var en gård, hvor der stod en separat vindmølle ved siden af. Landmændene bragte deres korn til møllen i sække og fik det malet til mel, så det kunne blive brugt til grutning.
Nørre Møllegårds beliggenhed.
1901 Den første folketælling hvor Anna er med. På det tidspunkt er de 3 søskende. Anna har en storebror Christen og en lillesøster Else. På det tidspunkt hvor Anna er 4 år kan vi se at der ud over forældrene er en møllersvend, et kvindeligt tyende til at hjælpe Annas mor, samt et tyende til at hjælpe hendes far.
1906 Det første billede vi har af Anna Petrea, her fotograferet sammen med de søskende som hun havde i 1906. I bagerste række fra venstre står hun og Christen Nielsen. I forreste række er det fra venstre: Else, Kirstine og Louise.
De to fotografier ovenfor er forstørrelser af det foregående gruppebillede. De viser korset, som Anna bar ved den lejlighed.
I 1906 var der også en folketælling hvoraf det fremgår at nu havde Anna fået 2 søskende mere, nemlig Kirstine og Louise. I alt var de nu 5 søskende og blev 6 ialt. Derudover ses at hendes far ikke længere har en møllesvend til hjælp, men kun en medhjælp til agerbruget og Annas mor har en medhjælp til husgerning. Derudover er en familie, eller nærmere en enlig mor, flyttet ind med 4 børn. En af hendes døtre hjælper også til ved husgerningen.
Besynderligt nok er der ikke rigtig overleveringer fra Annas barndom. Forklaringen er måske, at når hun og hendes søskende var sammen, blev der aldrig snakket om barndommen, nærmest som var det et tabubelagt emne, noget der absolut ikke skulle tales om. De tav alle om barndommen, også selv om de var sammen flere dage i træk. Mærkeligt, da det egentlig var noget de havde tilfælles og som de kunne tale om, når de var sammen. Vi ved ikke hvorfor det forholdt sig således.
Hver sommer kørte en hestevogn fra Skyum Nørre Møllegård til havet for at hente fisk. Normalt var det Annas far, Niels og en karl, som tog derud. De bragte torsk, krabber, hummere og tørrede fladfisk med hjem. Krabberne og hummerne kravlede livligt rundt på bryggersgulvet og gjorde børnene bange, hvilket nok er grunden til at denne lille historie er husket. Tilberedningen af krabberne og hummerne foregik ved at de blev kogt i gruekedlen.
1909 Anna flyttede til Hørdum Stationsby i 1909 sammen med sin familie. Faderen havde solgt Nørre Møllegård og forpagtet Hørdum Afholdshjem.
Anna gik så i Hørdum skole de sidste par år af skolegangen. Anna og hendes søskende havde ikke langt til skole, kun et par hundrede meter.
1910 Hvis fotografiet er fra 1910, som der står, så er det netop fra den periode, hvor Annas forældre var forpagtere af Afholdshjemmet i Hørdum. Vinduerne er åbne, så mon ikke det er taget om sommeren?
I 1910 døde Annas morfar. Om Anna deltog i begravelsen er tvivlsomt, for mon ikke man skulle være konfirmeret dengang for at måtte komme med til en begravelse?
1911 Den 1. februar var Annas far, Niels anført som gæstgiver i Hørdum Stationsby, Annas mor, Mariane som husmoder og Anna og alle hendes søskende som hjemmeboende. De hjalp nok alle til i Afholdshjemmet, for der var ingen tyende!
Den 9. april blev Anna konfirmeret i Hørdum kirke.
Hørdum kirke dengang og nu.
Hørdum kirkes alterbord, som det ser ud i dag. Korset stammer fra toppen af kirkens oprindelige tårn, eller rettere kirkekammen, som vist til venstre på foregående fotografi. Hvor vi ser det på alterbordet, så Anna det oppe på kirkekammen da hun blev konfirmeret.
Anna havde disse teskeer, som forældrene sandsynligvis forærede hende som konfirmationsgave. Der har måske oprindeligt været 6 af disse teskeer, men i dag er der kun 5 tilbage.
De var sandsynligvis oprindeligt en bryllupsgave til Annas forældre, for som vist på dette detaljerede fotografi anes en stiplet indgravering af initialerne N.K. og M.K., samt årstallet 1892.
Dette fotografi viser en direkte scanning af teskeernes bagside, som afslører et ganske svagt indridset navn, Anna, samt årstallet 1911. Denne indridsning er foretaget på alle 5 teskeer og gjort så svagt at det ikke kan ses på et fotografi eller med det blotte øje; det kræver en meget stærk lup.
Som antydet har Niels og Mariane sandsynligvis foræret Anna teskeerne som konfirmationsgave. Denne form for genbrug kan tages som indikation af, at der i 1911 ikke var råd til at købe en egentlig konfirmationsgave, men at viljen til at give noget værdifuldt var tilstede og blev gjort inden for mulighedernes rammer.
Nedenunder vises nogle af de telegrammer som Anna fik til sin konfirmation.
Dette telegram er fra Annas kusine og veninde Anna Petrea.
Dette telegram er fra Annas farmor.
Det er fra Annas moster Angleika og hendes onkel Christian.
Efter 2 år på Hørdum Afholdshotel flyttede Annas forældre til Hørsted og børnene flyttede med. De kom ud at tjene en efter en og da Anna var konfirmeret på det tidspunkt er hun nok kommet ud at arbejde lige så snart forpagtningen af afholdshotellet ophørte, eller lige efter konfirmationen.
Dette kort har ingen forside, det er faldet af, så vi aner ikke hvordan det så ud. Poststemplet er fra den 14. juni 1911, så det er sandsynligvis det første sted Anna havde tjensteplads. Det må være en veninde der har skrevet det.
Kære Anna. Nu vil jeg skrive for tredje gang og se om du så ikke vil svare, men adressen er vel ikke den rigtige. Jeg tænker på at løbe hver dag, har det så kedelig og den ene skænder værre end den anden. Jeg har fået tøj til en blå kjole. Mange kærlige hilsner Tine. Jeg har ikke hørt til Sara men Karen.
Anna har altså ikke været den flinke veninde og straks svaret på kortet, men hun må jo have modtaget det for ellers ville det vel ikke eksistere hos os i dag.
Vi kan lige se på folketællingen fra 1911. Ja, posten kunne have haft besvær med at finde den rigtige adresse for dette postkort, for husherren hed Kristen Kristensen, men blev kaldt Terkeldsen, det viste alle – inklusive Annas veninde som skrev kortet og derfor addresserede kortet til Anna hos Terkeldsen – og så må postbudet også have vidst det. Husmoderen, Angelika var Annas moster og som vi kan se, havde familien lige fået en datter den 25. maj 1910 som også hed Petrea. Derudover havde familien Kristen Kristensens far boende.
På matrikel nr. 17 ligger huset hvortil Annas forældre flyttede (den venstre pil) og nr. 12 er hvor Annas anden arbejdsplads var (den højre pil)…
… hos familien Kjeldgård, så hvis hun en gang imellem fik hjemve var der ikke langt hjem.
Kjeldgård var sognefoged og iflg. gravstenen på Hørsted kirkegård også dannebrogsmand. Der fortaltes om Poul Houe Kjeldgård, at han røg uklar med læreren i Hørsted, hvilket resulterede i, at han tog børnene ud af skolen. Det lod dog ikke til at den manglende undervisning skadede dem, for de fik alle gode uddannelser.
1912 den 29. januar på Annas 15. års fødselsdag får Anna en “sygekasse flyttebog”, om man først skulle være 15 år for at blive medlem ved vi ikke. Det mærkelige er at bogen er trykt på Holbæk Eksprestrykkeri i 1914, altså 2 år senere, så dette er sandsynligvis ikke hendes første bog, men nok snarere nummer 2, det er lidt kedelig for os, for vi ved jo ikke hvad der har været skrevet i den første……..
1912 Dette postkort er dateret og det er vi glade for, for det er svært af aflæse poststemplet. Det er dateret den 18. april 1912 og fortæller dermed at Anna på det tidspunkt havde plads hos familien Kjeldgård.
Kære Anna Knakkergård. Jeg siger tak for dit kort som jeg fik denne gang, har du ikke været henne at se dilettant, for jeg var oppe i Snedsted at se det, den aften det var for børn. Du må ingen vise det kort, for det er skrevet så grimt. Mange venlige hilsner fra Anna Knudsen. Skriv snart til mig, du kommer vel snart herhen at se til os.
Anna Knudsen er Annas kusine, som også hedder Anna Petrea og som var født i 1901.
1914 Den 19. marts 1914 var Anna stadig hos familien Kjeldgård i Hørsted, da fik hun nemlig et brevkort fra sin ældste bror Christen, som er herren på postkortet.
Kære søster, Du skal også have et fotografi af din broder også om han er grim med sin skallede isse, men derfor skal du alligevel have en, nu skal du da ikke grine dig selv itu, fordi jeg er ikke ene på kortet. Venlig hilsen fra din bror Christen.
1915 Den 1. maj flytter Anna ifølge hendes “sygekasse flyttebog” fra Hørsted og til Koldby. Vi kan også se at hun i 1914 har haft brug for lægehjælp 1 gang og det samme er sket igen i 1915. Ellers kan vi se at hun er sikret 40 øre daglig ved ordinær pengehjælp.
Anna fotograferet sammen med sine søstre, bagerst er det Else og Louise og siddende foran er det Anna (til venstre) og Kristine.
1916 Folketælling i Hørdum. Vi ser at Anna var tyende hos Kristian Munk i Tøttrup og det er hendes faster, som er husmoderen.
Her er et fotografi af Kristians Munks gård i Tøttrup.
Mens Anna var hos Kristian Munks i Tøttrup fik hun dette fødselsdagskort fra sine forældre. Desværre har en grådig sjæl revet frimærket af, derfor ved vi ikke hvilket år det er sendt. Hvorfor motivet på forsiden er fra Hejnsvig kan vi måske gætte os til. Annas bror Christen blev mejerist og kan sagtens have været på Hejnsvig mejeri, og enten har Annas forældre været på besøg der, eller Christen har haft et postkort med hjem for at vise forældrene hvordan der så ud i Hejnsvig.
Kære datter. Hjertelig tillykke på fødselsdagen og de bedste ønsker for dig i det nye år, at du må få det godt, hvor du kommer. Kærlig hilsen fra din moder og fader.
Anna får dette kort fra sin ældste bror, Christen mens hun er hos Munks. Årstallet kan vi desværre ikke læse, men det er afsendt fra Tvis, og det er Christen der er den miderste gymnast på billedet.
Kære Søster. Du skal ikke være alt for vred, fordi du ikke har fået en den samme gang som de andre, men det kom af, at jeg ikke havde flere. Pas nu på du ikke blive bange, for den ene er en polak, ham med det krøllede hår, det er bestyreren der bliver indkaldt igen.
1918 Den 28. januar 1918 fik Anna i anledning af sin fødselsdag dette kort fra 2 af døtrene på hendes gamle arbejdsplads hos Kjeldgård i Hørsted. De var hendes næsten jævnaldrende veninder.
Kære Anna. Modtag vore bedste ønsker i anledning af din fødselsdag. Gid held og lykke må følge dig i det nye år. Det ønskes af Anna og Johanne Kjeldgård, Hørsted. Du bedes hilse Dorthea fra os.
Dorthea er datteren hos Kristian Munks og således Annas kusine.
Den 28. januar 1918 skrev søsteren Else også kort til Anna. Det mangler dog forsiden.
Søndag eftermiddag. Kære søster. Modtag mine bedste lykønskninger på fødselsdagen. Håber du må få det godt i det nye år. Du har vel ingen plads fået endnu. Jeg ved ikke, om jeg kommer på tirsdag, jeg tror det nok. Jeg ville ønske jeg var i Grejsdalen. Venlig hilsen fra din Else. Hilsen til Thea.
Den 1. maj 1918 flytter Anna fra Koldby til Hundborg Jannerup, hvor hun bliver meldt til sygekassen den 2. maj, samtidig kan vi se at hun ingen sygedage har haft. Hvem Anna arbejder for ved vi ikke.
Den 15. sugust 1918 flytter Anna tilbage til Hørsted igen, det kunne tyde på at hun ikke har været tilfreds med pladsen, da hun kun var der 3½ måned. Dog kan vi se at hun ingen sygehjælp har haft behov for.
Allerede den 1. november 1918 flytter Anna Boddum-Ydby, hvor hun bliver meldt til sygekassen den 4. november. Denne gang ved vi hvor hun flytter hen for hun flytter til Dover Østergård.
På Dover Østergård ved vi at hun sommeren 1919 mødte en ung mand ved navn Otto Daniel Pedersen, som arbejdede på Dover Vestergård. Men det vender vi tilbage til lidt senere.
Anna fotograferet med sine søstre. Bagerst fra venstre er det Else og Anna, som var de ældste og foran de to yngste Kirstine og Louise.
1919 Den 1. november flytter Anna til Hørup sogn til byen Kjellerup.
Anna på et nyt job hos Manufakturhandler Christensen i Kjellerup. Hans butik og bolig var i bygningen til højre med de lyse markiser. Postkortet har Anna gemt fra sin tid i Kjellerup.
På et skilt over butikken med de lyse markiser står der “Fr. Christensen, Mode Manufakturhandel”.
Annas søster, Else var allerede taget til Kjellerup for at arbejde og havde plads på Hørupholm, så hun har nok været initiativtageren til at Anna også fik plads i byen der.
I folketællingen i 1921 får vi lidt at vide om maufakturhandler Christensen. Han og konen har 2 døtre, der er 2 husassistenter og i butikken er der en lærling, en kommis og en ekspeditrice.
Dette julekort var fra Annas lillebror, Peder. Han var 10 år gammel, da han skrev det.
Kære søster. En glædelig jul og et godt nytår ønskes dig af din broder Peder.
1920 Den 14. januar 1920 blev der sendt et brev til Anna i Kjellerup. Vi bemærker at det var forseglet med lak.
Prægningen i lakseglet er svær at tyde. Vi kan nok blive enige om et S til venstre, men hvad der ellers skulle være seglets motiv er umuligt at sige. Vi ved at brevet er fra Annas forældre, men hendes far hed Niels Christian Knakkergård og moderen Mariane Jensen Nørgård, så umiddelbart passer det vel ikke på de to. Måske er det et arvet segl som de har haft sjov af at bruge?
Kære Datter. Du skal have tak for brevet, jeg kan se du havde mange vanskeligheder at overvinde inden du kom hjem, men havde du nu ikke kommen uden halv vejen også siddet fast i sneen et par dage og ingen steder kunnet komme, det kan du tro, der er ubehagelig sådan noget kan jo nem indtræffe om vinteren. Vi er alle raske, Louise også så hun er nok over det.
Vi har fået brev fra din kæreste, han takker os for den modtagelse, vi gav ham, jeg kan godt lide ham, han ser ikke ud til at øde hans løn, lige så rask som han tjener den, men giv Eder nu tid og lær at kende hinanden, inden I binder Eder nærmere sammen, du må jo tænke på I intet har og købe for og tiderne er sådan, at dem der også har en del penge snart ikke tør købe, for det de har kan være forliset på et år eller to, der er så og sige ingen handel nu for tiden. Bind dig ikke før du er vis på dig selv, du må jo tænke på, det er for hele livet, men holder I af hinanden og vil være sparsommelig særlig fra begyndelsen, så kan I blive lige så lykkelige, som dem der har meget, men giv Eder tid, der som I vil lyde mig.
Du kan tro, jeg har travlt med at tærske, musene vil hjælpe mig og de er for dyre at holde, kan du ikke give mig et råd, så at jeg kan få hønsene til at lægge æg. Hav det nu rigtig godt og så hjertelig hilset fra din Fader.
Det er vist det eneste brev der eksisterer fra Annas far.
Der var også et fra hendes mor.
Kære Datter. Først siger jeg tak for dit brev og samme dag fik vi brev fra din kæreste, hvori han takker for den venlighed, vi havde udvist imod ham, vi synes rigtig godt om ham, han synes at være en ordentlig karl, men vi kender ham jo ikke, nu vil jeg også sige til dig kære Anna, overvej hvad du gør, du må betænke, det er ingen tjeneste, men det gælder for hele livet, mener du det er alvor, så bed Gud om, at han vil gøre, hvad der er bedst for dig, du må ikke tro, at vi har noget derimod, men jeg vil sige til dig, hvem så det end var, I kan blive lige så lykkelig fordi I ikke har noget, som mange der har meget og snarere langt mere, I er jo vant til begge to at tage fat, og det betyder jo meget, tro nu endelig ikke, vi har noget imod karlen, han skal altid være velkommen.
Nu har du jo fået Else derned igen, hun havde en god ferie, men hun havde jo tandpine meget af tiden, du havde jo en slem rejse derned, jeg kunne gerne tænke den gang, jeg gik hjem, det blev dårlig vejr, for det var så koldt, men du kom jo over det, tror du ikke, du kommer nærmere her hjem til maj, du ved jo, vi vil ville helst, I kan jo også have det ligeså godt her hjemme, som så langt henne, men gør nu, som du selv synes, nu er du jo gammel nok til det. Vi har ikke hørt fra Christen endnu, men der kommer vel nok brev, især hvis han trænger til penge. Nu vil jeg slutte for denne gang med mange gode ønsker for dig i det nye år, og så være du hjertelig hilset fra din Mor. Lev vel og hav det godt.
1920 1. maj ifølge Annas “sygekasse flyttebog” flytter Anna fra Kjellerup til Sønderhå-Hørsted sogn. Vi kan se at det halve år Anna var i Kjellerup at hun ikke har været syg.
1920 Den 14. juni 1920 får Anna et kort fra sin kusine og navnesøster.
Kære Anna. Du indbydes til at komme her hen tirsdag aften og drikke chokolade, jeg venter nogle flere piger, du skal komme i god til. De venligste hilsener Anna Knudsen, Beersted.
Vi ved at Anna de første 14 dage i juli måned her hos hendes onkel og tante Kristian Knakkergård og Kirstine Jensen Nørgård i Baun, nogle mennesker hun ikke er særlig glade for, om hun kun er der for at hjælpe dem til en festlig lejlighed ved vi ikke.
2. november 1920 flytter Anna til Ræhr-Hanstholm.
Annas arbejdsplads i Ræhr. I denne folketælling der er fra 1921, kort efter at Anna er rejst derfra, så vi ser ikke hendes navn på den, men den fortæller lidt om den familie hun var hos og at Annas arbejde var at passe Margrete Lindboe, som var en sindsyg kvinde ifølge folketællingen på cirka 60 år – men det kan vi læse mere om i Annas breve til Otto.
Hvem var den familie Lorentzen, Anna tjente hos i Ræhr? Det vides ikke med sikkerhed. Konen var fra Københavnsområdet, hvor manden også havde boet indtil 1919, og hvor deres 2 første børn var født. Anna blev der kun til den 1. februar 1920. Hvorfor familien er kommet til at passe fru Lindboe, ved vi ikke.
En ting at bemærke er, at familien Lorentzens ældste datter hed Elly. Hun var knapt 2 år gammel, da Anna var der og må have været en meget sød pige, for Anna gav senere sit eget førstefødte barn, en datter, navnet Elly. Men derom senere.
Damen Anna passede var Else Margrethe Hedevig Sophie Lindboe født Olsen, hun var enke efter tidligere sognepræst i Ræhr Vilhelm Christian Andreas Lindboe, som senere flyttede til et præsteembede i Sandby. Margrethe var selv født i Ræhr og var datter af en skolelærer Niels Christian Olsen, hvorfor hun kom tilbage til Ræhr og blev passet der de sidste år af hendes liv ved vi ikke.
Anna fik et julekort med poststempel fra Vestervig den 21. december 1920.
Glædelig jul og et godt nytår ønskes dig, jeg har det da rigtig godt håbende det samme for dig. Kristian. Adresse: Skibsted Thomsen, Randrup, Vestervig.
Hvem brevskriveren var ved vi ikke – sandsynligvis en ven hun har tjent med, men også skrevet sammen med, for ellers ville vedkommende jo ikke kende hendes adresse i Ræhr, og der havde hun jo på daværende tidspunkt kun været i 1½ måned.
Dette medtagne postkort kunne være en som Anna har købt da hun var i Ræhr.
1921 Den 9. januar 1921 skrev Ottos mor brev til Anna.
Kære tilkommende svigerdatter. Tak for julen 1920 og tak for hilsenen som Otto bragte mig gennem dit brev, du kom vel godt hjem efter dit julebesøg her hjemme i Thy. Jeg hører af Ottos brev, at du vil fæste dig februar måned. Kære Anna tror du at du kan holde det ud med den megen vågen for dine øjnes skyld, så kan du jo nok få en god løn.
Jeg længes så meget efter dig, og ville gerne at du kunne komme noget nærmere syd på, så vi sommetider kunne tales ved og få os en lille passiar så lange og en lille kaffetår kære Anna, ja gid vi havde dig noget nærmere.
Martin rejste til København sidste onsdag med 4 toget fra Hurup, han lovede mig at skrive, når han kom hjem om hvordan rejsen var gået, men jeg har ikke hørt noget fra ham.
Jeg har det ellers godt og er nogenlunde rask, nu til slut være du kærlig hilset fra mig din tilkommende svigermoder, Ane Dorthea Pedersen, Guds fred være med dig, farvel og på gensyn.
1921 den 1. februar forlader Anna Ræhr, hun er der altså kun 3 måneder. Ud fra hendes breve ved vi at hun er ked af hendes arbejde der, hendes arbejde med at passse den syge enke. Vi kan se at hun først den 5. februar bliver tilmeldt Hurup kommune. Her ved vi igen ud fra hendes breve at hun får arbejde hos jordemoderen i Hurup, hun tager arbejde for 3 måneder og hun skal bla malke en ko. Om hun ender med at blive hos jordemoderen indtil hun bliver gift ved vi ikke eller om hun får andet arbejde i Hurup men hun bliver i Hurup indtil hun bliver gift.
Hvem jordemoderen er ved vi ikke men det kunne være Fru Tandrup, der var gift med murer Christian Tandrup.
I 1921 havde Anna brug for sin dåbsattest, der er afbildet ovenfor. Den er udstedt 12. november, så enten har hun ikke haft en før, eller den var blevet væk. Præsten i Hørsted havde brug for den til hendes kommende vielse med Otto som vil finde sted den 1. december 1921.
Anna bliver gift den 1. december men hun bliver ved med at arbejde i Hurup til den 14. december, men vi må gå ud fra at hun har haft fri på hendes bryllupsdag. Hun bliver først meldt til Bedsted Grurup den 16. december. Anna bliver boende i Grurup resten af hendes liv.