To ovale billeder af Otto og Anna, hvor fotografen har haft alt for travlt med retouchepennen. Anna er gjort næsten ukendelig; se bare på hendes mund, stregerne i håret gør at hun ser ud som om hun havde et meget groft hår og øjnene har ikke fået for lidt. Ottos pupiller er tegnet, så han nærmest virker skeløjet. Men begge ser meget unge ud, derom ingen tvivl!
Endnu to fotografier af Anna og Otto. Her taget enkeltvis, men sandsynligvis samtidigt. Retoucheringens kunst, eller mangel på samme, ses meget tydeligt, især er Annas og Ottos munde gjort ukendelige og deres hår ser meget groft ud. Hvor er det synd med dette tidstypiske makværk, for vi ville meget hellere se parret, Anna og Otto som de naturligt så ud dengang!
1921 I udgaven af Thisted Amts Tidende den 29. november 1921 kunne man læse at der 2 dage senere, den 1. december, skulle være bryllup i Hørsted Kirke. Vi bemærker at de er gift en torsdag, samme dag som Otto overtager forpligtelserne i ejendommen i Grurup. Mon det har noget at gøre med valget af bryllupsdato? Både det at få sit eget og blive gift er noget både Anna og Otto ventede på med længsel ifølge deres breve.
Det er værd at bemærke at Otto allerede kunne bruge sin titel som husmand og være bosiddende i Grurup. Det har han ganske givet været stolt af. Han valgte sin bror Lars Peter som forlover. Anna står anført som værende af Hørsted, men vi ved dog at hun stadig var i Hurup indtil den 12. december. Hun valgte sin far som forlover. Det var det eneste bryllup der blev holdt i Hørsted kirke i 1921!
Nu var det ikke billigt at skulle giftes. Otto havde lige købt hus, og nu skulle han have bryllupstøj oven i købet – og det kostede ham et halvt års løn! 1921 var lidt af et år for ham, må man sige.
Hørsted kirke dengang og nu.
Anna og Otto fik disse 4 teskeer i bryllupsgave, og i dem fik de – til evig påmindelse om begivenheden – indgraveret deres navne og datoen for brylluppet.
Man har også ment at et nygift par skulle servere kage med maner, hvorfor Anna og Otto også fik denne kageske. Også her er deres navne og datoen for brylluppet indgraveret.
Dette må være det første billede vi har af Anna og Otto i Grurup. Det første vi bemærker er at der absolut ingen træer er omkring huset til at give læ; dernæst ser vi parret foran den midterste dør. Ja, vi går ud fra at det er dem, da der bag på fotografiet står “Anna og Otto” – så her har vi dem som de stolte ejere. Fotografiet kan meget muligt være taget på selve deres bryllupsdag, dels fordi jorden godt kunne passe til den 1. december, dels fordi Otto har det pæne tøj på og Anna er iført sort kjole og har et hvidt sjal om sig. Hvad det hvide er foran ved vi ikke.
Her har vi her et af de første billeder af Anna og Otto sammen.
Et af de første redskaber, Otto købte da han var blevet husmand, var dette lugejern. En købmand i Bedsted, Christian Ravnsmed, overbeviste Otto om, at et sådant kunne han ikke undvære. Det var rigtigt og det eksisterer og bliver stadig benyttet.
1922 Vi har her et næsten ulæseligt brev på 4 sider, men vi kan alligevel læse en del af det og få lidt forståeligt ud af det. Det er skrevet den 27. januar 1922 og skrevet af Annas søster, Louise.
Kære gamle Anna! Hjertelige lykønskninger i anledning af fødselsdagen. Hvor gammel, frygter nok du bliver 25 eller 26, jeg kan ikke rigtig huske det. Ja, Anna jeg hører ikke til dine gæster……………………….. allesammen sidste søndag, tog og så rejste vi hjem for det er jo ikke altid vi kan få far og mor i gang og desuden skal jeg ………… ville jeg gå hjem og snakke med far og mor om sådant blandt andet om jeg skulle blive her eller ikke, og hvornår jeg skulle sige op. Det forstår I vel altsammen nok, I har jo tjent begge to og vi Stinne og jeg kommer, hvis vi må, hen til jer en anden søndag, når vi kan få lov at rejse. Jeg er nu hjemme i aften, så du skal få et langt brev mins tro. Det kneb med adressen kan I tro jeg havde på et hængende hår nær skrevet frk. Anna Knakkergård, det er så underligt at tænke sig at du er gift Anna og ikke hedder frøken længere. Anna vil du være så sød at vente med fødselsdagsgaven til jeg kommer hen til jer engang igen, jeg har nemlig ingenting købt endnu, men det kommer, sid bare rolig ned.
Nå Otto hvad giver du din kone i fødselsdagsgave lad mig se du trækker dine spenderbukser på og det i en lynende fart. Gør jeres høns mange æg? Anna skal du have kakao på sengen din fødselsdag eller hvad? Anna, hvis mor kommer derhen vil du så ikke sige til hende, om hun vil sende det broderegarn eller filerte der ligger i chatolskuffen med herhen i den pakke hun sender til Stinne.
Jeg ville pinedød gerne have været henne ved jer på søndag, men man kan jo heller ikke forlange at få fri to søndage i træk, skønt det sagde hun da rigtig nok, da jeg blev fæstet. Ja jeg er så glad for at der er gået 3 måneder nu. Jeg tænker næsten jeg kommer hjem til sommer, jeg ved ikke, bare jeg kunne få noget at bestille ved siden af, ikke at sy, nej noget andet beskæftigelse, så ville jeg ikke betænke mig, men endnu et hjertelig tillykke i det ny Anna. Hjertelig hilsen til Otto og Anna fra Visse.
1922 bliver Ottos første år med mælkekørsel. Han deler ruten med Chr. P. Christensen. Hvorfor Otto begynder at køre mælk ved vi ikke, der er måske ikke nok arbejde ved deres husmandsbrug, måske har de brug for pengene for at kunne sidde i huset og han vil måske ikke gå ud som daglejer – vi ved det ikke.
En udateret fødselsdagshilsen til Anna fra hendes søster Stinne, det kunne tyde på at det var fra før Anna selv fik børn, da der kun er hilsen til Otto. Annas bror Christen får en søn i 1922 og det kunne være ham der blive skrevet om i givet fald så er kortet skrevet til Annas fødselsdag i 1923.
Kære Søster. Hjertelig tillykke på fødselsdagen vil jeg ønske dig mange gange, du er måske vred over at jeg aldrig har skrevet og sagt tak for julepakken, men derfor kan du alligvel tro jeg var glad ved den og det smagte herligt, ja nu må du undskylde men jeg kan ikke huske om det er den 28 – 29, skal du have fremmede, så får du jo travlt, du havde jo en masse i julen, ja, det var vel sjov at se dem hjemme, synes du ikke også. Drengen er forfærdelig sød sådan een skulle du have så fik du endnu mere travlt så kunne du da aldrig sidde ned, ja i morgen skal jeg hen til dem, have det nu rigtig godt og de kærligste hilsner fra Stinne.
Hilsen til Otto.
1923 fandt Otto ud af at han ville køre mælkeruten selv og fik som indkomst 1.650 kroner, hvilket var 260 kroner mere end forrige år, hvor han delte turen med en anden.
Otto transporterede mælk fra bønderne i omegnen til andelsmejeriet “Frem” i Hurup. Husmandsstedet kunne knap give nok at leve for, selv om Otto var en nøjsom mand. Vi ved der var 1 ko og at afgrøden var beskeden og kun gav 1 tønde rug. Otto var vældig glad for andelstanken, så glad, at han hvert år afgav et tilbud til Andelsmejeriet på mælkeruten. Hans tilbud var forholdsvis lave for at være sikker på at få kontrakten, for samtidig gav den jo en kontant indkomst.
Det skal lige bemærkes at vi i Ottos skøde også kan se at han havde en forpligtelse over for Andelsmejeriet “Frem” i Hurup.
Otto mente at hans fingre blev meget kraftige pga. mælkekørslen. Det var hårdt arbejde. Om vinteren brugte han halvhandsker selv om transportspandene var iskolde og tunge at løfte op på vognen. Derefter var det for fingrene meget anstrengende at holde tømmen og styre hestene. På fotografiet kan vi også se at Otto havde forklæde på, sikkert for at beskytte sit tøj mod slid og fugt hvis transportspandene var våde. Han havde også træskostøvler på, de har sikkert også bidraget til at holde ham varm.
Udover at køre mælk til Andelsmejeriet i Hurup og bringe transportspandene, som på mejeriet blev genopfyldt med skummetmælk, tilbage til bønderne om eftermiddagen bragte han også varer med fra Hurup til dem, hvis de bad om det. De har sikkert givet ham nogle småpenge som tak og derudover gjorde det ham gode venner med de forretningsdrivende i Hurup, blandt andet bageren, som lod Otto købe brød billigere.
På fotografiet, der er et udsnit af et gammelt postkort fra Hurup, ses mejeriet “Frem” i højre side. Det er interessant at se mælkekuskenes vogne. Hestene er der ikke, så de må være i stalden. Billedet er sikkert fra omkring den tid hvor Otto var mælkekusk.
Mælkekusken tømte selv vognen for spande og efter at de var blevet genopfyldt med skummetmælk læssede han dem på vognen igen. Først derefter blev hestene spændt fra og kom i stald hvor de blev fodret. Samtidig besørgede Otto de byærinder han havde aftalt med folk på ruten og fik sig også selv en kop kaffe og lidt at spise på konditoriet – en daglig service fra konditoriet til mælkekuskene som tak for de ærinder de gjorde hos dem.
Annas far dør. Anna og Otto deltog utvivlsomt i begravelsen. Otto sandsynligvis iført sit bryllupstøj og Anna sikkert også, da de fleste brudekjoler var sorte på det tidspunkt. Vi kender dog ikke farven på Annas brudekjole. De har igen stået i Hørsted kirke; denne gang til begravelse – kun halvandet år efter at de stod der som brudepar!
1924 Otto bliver ved med at køre mælkeruten og dette år steg indkomsten til 2.000 kr. hvilket var 350 kr. højere end året før.
Den 11. september 1924 blev Anna og Otto forældre til en lille pige. Det fremgår af Grurup kirkebog, hvor vi kan også se at der blev forevist en vielsesattest til præsten. Den kan vi se nedenunder.
Navnet Elly er nok, som skrevet tidligere i afsnittet om Anna Petrea, valgt fordi Anna godt kunne lide den lille 2-årige datter hos familien Lorentzens i Ræhr, hvor hun arbejdede fra den 1. november 1920 til den 1. februar 1921.
Vi kan se at en af Annas søstre, Else og hendes mand Harald Houlgård var valgt som faddere sammen med Ottos bror, Alfred.
Dagen efter, den 12. september 1924 havde det unge forældrepar brug for en vielsesattest, så Otto har sikkert været afsted på cykel til sognepræsten i Sønderhå den dag for at få en udstedt. Vielsesattesten skulle bruges hos præsten for Bedsted-Grurup sogne (for at vise at Anna og Otto var lovformeligt ægteviede) når Otto var der for at fortælle om den nye lille pige i sognet.
En vaskeægte dåbsattest er udstedt på selve dåbsdagen! Mon præsten snød ved udfyldelsen og frem- eller tilbagedaterede den til dåbsdagen?
Grurup kirke som den ser ud nu.
Et julekort som er svært at datere på grund af en eller andens grådighed i at få fat på frimærket og undladelse med at skrive datoen der stod på frimærket på kortet. Vi kan dog regne ud at det tidligst kan være 1924.
Glædelig jul et godt og velsignet nytår ønskes min trekløver i Grurup og vil vi sige tak for det gamle år som nu snart er tilende ja vi ved jo ikke hvad der kan ske i den vi træder ind i den ligger jo for os som en lukket bog og blad en dag ad gangen. Mor, svigermor og bedstemor.
Mon ikke det er fra Ottos mor? Musene har godt kunne lide julekortet, de har taget nogle ordentlige bidder…
1925 Af denne folketælling fra Grurup den 1. november 1925 fremgår det, at Otto ejer matriklerne nr. 23 og 43. I øvrigt ser alt rigtigt ud for den lille familie med den 1-årige datter. Otto ernærer sig ved landbruget.
Noget andet at bemærke er ovenstående folketælling fra Heltborg, der gjorde Ottos mor, Ane Dorthea 1 år ældre end hun var og anførte hende som “midlertid(ig) i Grurup”. Hvorfor mon? Var det for at hjælpe Anna med den lille datter, eller er der andre grunde? Var Anna, Elly eller Ane Dorthea ved dårligt helbred? Vi ved det ikke!
Otto fortsætter mælketransporten i 1925 og holder samme pris som forrige år, nemlig de 2.000 kroner.
Julekort til Anna og Otto fra Illinois, USA. Det er lidt svært at bestemme årstallet, men det kunne være 1925.
Glædelig nytår og Guds fred og velsignelse i alt det som kommer, Inger Yde…
Hvad mere der står er vanskeligt at læse. Måske står der “hilsen”, men det er vel egentlig os ligegyldigt.
1926 Den 10. januar 1926 var Anna og Otto faddere i Hvidbjerg kirke til Annas søster, Elses dreng.
Deres egen datter Elly er på det tidspunkt 16 måneder gammel, så mon ikke disse fotografier er taget i dagens anledning. Anna og Otto er i deres fine tøj og Elly vil ikke sidde stille. Det ville ellers have været fint med et fotografi af hende i den alder; men hun ses dog lidt fra siden på billedet til ovenover.
Dette år, 1926, har Otto nok følt sig presset og nervøs for ikke at få kontrakten forlænget på mælketransporten. Han gik ned i pris til 1.795 – altså en nedgang i indkomst på 205 kr.
Anna og Otto fik en søn den 25. august 1926. Vi bemærker at præsten har sat et kors ved Børges navn. Fadderne, Anna og Otto valgte, var Ottos bror, Alfred samt hans kone og Annas svoger, Harald Houlgård.
Anna og Ottos lille dreng må have været sund og rask, blev ikke døbt hjemme, men i kirken den 19. september, 3 uger gammel hvor han fik navnet Børge. Anna og Ottos datter. Til sammenligning blev datteren Elly døbt allerede da hun var 2 uger gammel.
Anna og Otto mistede deres lille dreng Børge da han var knap 3 måneder gammel. Fra præstens notater ser vi at han døde hjemme hos Anna og Otto.
Hvad skete der? Hvis han have været svagelig fra fødselen ville han vel være hjemmedøbt. Anna har fortalt at medens hun ammede Børge led hun af “noget brystsyge”, som hun blev medicineret for. Spædbarnet, den lille Børge, skulle have været sund og rask, indtil hun begyndte at tage den medicin lægen ordinerede. Børge kunne måske ikke tåle den del af medicinen, han fik via modermælken. Hvad “noget brystsyge” refererer til, kan vi ikke vide. Var det brystbetændelse, lungebetændelse eller en voldsom forkølelse med hoste? Muligheden er også at Anna har smittet Børge. Det kan også have været noget helt tredje.
Uanset hvad årsagen var, så mistede Anna og Otto deres lille dreng og af dødsannoncen ser vi at han hensov stille og roligt, hvilket understreger at han ikke døde på grund af en dramatisk begivenhed.
1927 Anna får til sin fødselsdag den 29. januar et fødselsdagskort fra sin svigermor.
Kære trekløver. Jeg vil nu ønske dig hjertelig tillykke på fødselsdagen den 29. januar 1927 gid den må blive lys og lykkelig for dig og dine. Jeg er nu lige begyndt at komme lidt op, men det er ikke ret godt og det vil nok vare længe. Lægen siger at jeg skal røre mig forsigtig. Kærlig hilsen eders moder, svigermoder og bedstemoder i Heltborg. Hils Alfred og Olivia.
Vi kan næsten gætte os til at Anna og Otto skal have besøg af Ottos bror Alfred og konen til Annas fødselsdag. Vi får også at vide at Ottos mor har været og stadig er syg, men er ved at komme sig, dog ved vi ikke hvad hun fejlede. Egentlig en smukt skrevet fødselsdagshilsen, set i betragning af at det kun var 2 måneder siden Anna og Otto mistede deres søn. Det var ikke en ny situation for Ottos mor, som jo selv mistede 4 ud af de 12 børn hun fødte.
Et andet fødselsdagskort til Anna. Desværre kan vi ikke se hvilket år det er fra eller hvor det er poststemplet. Kortet har ingen forside.
De bedste ønsker i dagens anledning fra Kristian med venlig hilsen til eder alle tre og mange hilsener til lille Elly fra børnene.
Hvem denne Kristian er ved vi ikke. Det kan være den samme Kristian som skrev julekort til Anna i 1920.
Annas mormor døde i begyndelsen af februar 1927. Hun blev begravet på Snedsted Kirkegård, så der er nok ingen tvivl om at Anna og Otto har været til begravelse den 15. februar.
I foråret 1927 gik Anna og Otto hen på kirkegården med en lille marmorplade og satte den på Børges grav. Desværre har vi ikke et fotografi af den og graven eksisterer ikke mere.
Uha, Otto måtte gå 195 kroner ned i indkomst for mælketransporten og får nu kun 1.600 kroner.
Den lille familie fotograferet sammen, sandsynligvis i Barslev på Thyholm hos Annas søster Else. Vi kender dog ikke anledningen til at Anna og Otto har det pæne tøj på.
Et fotografi taget samme dag af søstrene (fra venstre) Anna og Else med deres 3 børn Elly, Niels Henry og Herluf Andreas. Niels Henry var 3 måneder ældre end Elly, men hun er den højeste og ser sund og rask ud.
1929 Angiveligt skulle dette billede være taget i 1929 af Otto og Annas hus. Det er her set fra “bagfra” fra haven.
Her ses igen søstrene Anna og Else med deres børn. Elly er stadig højere end Niels Henry, de to holder hinanden i hånden. Drengen til højre i billedet er Herluf Andreas.
Anna og Otto får et postkort med et gademotiv fra Bedsted.
Kære Trekløver. Jeg kan meddele eder at overlægen har sagt i dag at jeg nok må komme hjem på fredag. Jeg har det godt. Kærlig hilsen til eder alle tre fra mor, svigermor og bedstemor. Thisted Sygehus 17/4 1929 Ane Dorthea Pedersen.
Her får vi at vide at Ottos mor har været på sygehuset og nu må komme hjem og hun beroliger den lille familie med at hun har det godt.
Her ser vi Otto stå i døren og kigge op på flyvemaskinen, Anna går ude i gården.
Huset set “bagfra”. I modsætning til året Otto og Anna flyttede ind er der nu træer og buske til at give læ.
Ottos bror, Alfred var smed i Ydby. Her danner smedjen baggrund for et fotografi taget i anledning af en eller anden begivenhed i familien. Da deltagerne stammer fra Alfreds side af familien kan begivenheden muligvis være hans fødselsdag den 25. juni 1929.
Bagerst ses fra venstre: Ottos svigerinde, Maren som var gift med hans bror, Lars Peter; Ottos mor Ane Dorthea og Marens søster Margrethe; dernæst Alfreds kone, Olivia og til sidst Anna. Forrest ses fra venstre: en af Margrethes sønner, Marens datter Nora; en anden af Margrethes sønner; derefter Marens døtre Christiane og Minna; til sidst Elly og Alfred.
Billede fra Kværkeby på Sjælland.
Bagerste række: Anna, Otto, Annas søster Else, Annas bror Christen; Annas mor Mariane. Forreste række: Elly, Elses søn, Herluf; Christens søn, Kaj; Christens kone Ingeborg med datteren Margit på skødet; Christens søn, Ove: Annas søster Louise; Elses søn, Henry.
Endnu et billede fra Kværkeby på Sjælland.
Bagerste række; Christens kone Ingeborg med datteren Margit; Annas søster Else; Anna; Annas mor Mariane; Otto. Forreste række: Elly, som vender hovedet bort med stor sløjfe i håret; Elses sønner Herluf og Henry; Christens sønner Kaj.
Annas mor, Mariane var flyttet til Sjælland og boede blandt andet i Kværkeby. Derfor var Anna, Otto og Elly næsten hvert år på Sjælland for at besøge Annas familie. De kørte ofte derover med Annas søster Else og hendes familie, fordi Elses mand, Harald Houlgård havde bil.
1930 Det er den sidste folketælling, der bliver brugt i fortællingen om Anna og Otto og her er alt ved det normale. Der er ikke rigtig nogle interessante oplysninger til os, kun at Otto nu kun ejer matrikel 23, så han kan evt. have solgt den anden matrikel fra i perioden 1925-1930 eller de 2 matrikler kan være blevet lagt sammen.
I 1930 måtte Otto helt ned på 1.500 kroner for et års mælketraspot. Det er hans hidtil laveste beløb. Depressionen i 1920’erne og 1930’erne satte sine spor.
Et fotografi taget på Thyholm hos Annas søster Else, hvor deres mor Mariane var på besøg med svigerdatteren Ingeborg, Christens kone. Fotografiet er desværre dårligt fordi en eller anden har moret sig med at male hen over Annas hoved.
Bagerst står: Else, Christens kone Ingeborg, Anna, Otto og Mariane. Forrest er det Henry, Herluf, Ingeborgs datter Margit, Elly og Ingeborgs søn Ove.
Otto høstede med le i mange år og enten gik Anna og bandt negene eller han gjorde det selv bagefter. Senere hen kom en nabo og høstede med selvbinder og det sidste år inden Otto solgte jorden fra kom en mejetærsker og gjorde arbejdet. Otto stod fuldstændig målløs, da han så den ene sæk efter den anden blive læsset af mejetærskeren. Desværre er der ingen tal på sækkene, det ville ellers være interessant at have haft i forhold til den tønde rug, der var den høst, han overtog med ejendommen i Grurup.
1931 Anna får i anledning af sin fødselsdag den 29. januar 1931 dette kort fra Ottos bror, Brorson og familie.
Kære alle tre. Hermed ønsker vi dig hjertelig tillykke på din fødselsdag samt mange kærlige hilsner Anna, Petra og Brorson. Det er en god fødselsdagsgave du får af …. vel da grise.
Ja, mon ikke man har været morsom her? Hvad det er Anna får og hvilke grise står for os hen i det uvisse.
Uha, da, da!!! Otto går yderligere 300 kroner ned i sit bud på kontrakten for mælkekørsel. Han er nu nede på 1.200 kroner. Der må være andre der er ivrige efter at få ruten…
Når datteren, Elly skulle i skole i Grurup kørte hun med Otto derhen. Skolen lå bekvemt på ruten til Hurup Andelsmejeri.
På besøg i Heltborg hos Ottos mor, Ane Dorthea, som her sidder med Elly stående ved siden af. I baggrunden ses Otto og Anna.
Ottos bror, Martin er her på besøg fra København. Han står længst til højre. De andre er fra venstre: Otto, Anna med bandage om en tommelfinger; Ottos bror Alfred som ligner Skipper Skræk med hvid hat og pibe, samt hans kone Olivia. Forrest er Elly med Egon, som er søn af Ottos søster, Marie. Alle mændene ryger pibe!
1932 Også Ottos bror Alfred og hans kone Olivia i Ydby huskede Annas fødselsdag og skrev den “28. januar 1932”.
Hermed sender vi en hilsen i anledning af din fødselsdag, håber I har det godt og er raske. I kommer måske en tur herhen på søndag eftermiddag, hvis ikke vi hører fra eder regner vi med at I kommer, med venlig hilsen fra Olivia og Alfred.
Nogen har rettet datoen til 1942, men der stod oprindeligt 1932.
Den 30. januar 1932 er der brevkort til Anna og Otto. Det er fra Ottos bror Brorsons kone, som bor i Vorring.
Kære alle tre. Vi vil ønske eder hjertelig tillykke med fødselsdagen, det er jo et par dage for sent, men jeg har været syg nogle dage, så jeg ikke kunne få skrevet før. Mange tak for brevet, vi er altid så glade for at høre lidt derhenne fra, vær nu hilset alle tre fra os her i Vorring, Petra. Særlig hilsen til Elly fra Anna.
Samme dag, den 30. januar 1932, skriver Annas svigerinde et kort. Hun er gift med Annas bror Christen.
Kære alle. Vi ønsker til lykke på fødselsdagen, det er noget sent, vi kunne nær have glemt det, hvordan har I det? I kommer vel ikke en tur i påsken i år, hvis alt går vel kommer vi jo nok engang i sommer. Nu en venlig hilsen fra os alle, Ingeborg.
1932 Depressionen viser igen sit grimme ansigt. Otto følte sig nødsaget til at gå yderlige ned i sit bud på mælkeruten. Han er nu på 1.000 kroner!
Annas farmor dør, så Anna og Otto har nok været til begravelse i Skyum kirke.
Otto får et fødselsdagskort fra sin mor.
Kære trekløver. Jeg tror ikke at jeg kommer over til eder på fredag. Jeg er ikke rigtig vel og så tør jeg ikke komme ud at køre, jeg er blevet så forkølet og det kniber med at få luft. I dag har det været svært for mig at få luft og nu vil jeg så ønske dig hjertelig tillykke på fødselsdagen den 21. oktober med alt godt i tiden der kommer 1932. Jeg har en lille opmuntring til dig som du selv vil komme hjem og hente den. Din mor Ane Dorthea Pedersen, Heltborg, Hurup St. Thy. Guds Fred.
Ottos mor er igen lidt syg, og tør ikke tage til Grurup for at være med til at fejre Ottos 38-års fødselsdag.
Endnu et kort til Otto fra hans mor, i anledning af hans 38-års fødselsdag.
Kære Otto, Anna og Elly. Hjertelig tillykke med de 38 år. Jeg har været i Ydby. Hilsen fra bedstemor.
Mon Ottos mor har været i Ydby hos sin søn Alfred, mens hun var syg og sengeliggende for kortet er dårligere skrevet? Måske har Ottos bror, Alfred bragt det med da han skulle til fødselsdagskomsammen hos Anna og Otto…
I en båd ved Visby Bredning. Det var dertil man cyklede fra Grurup, når man skulle til stranden for at bade. I båden ses fra venstre Anna, Elly, og Annas bror Christens børn, Margit, Kaj og Ove, samt hans kone, Ingeborg og til sidst Otto.
På billedet ovenover præsenterer Otto et par heste.
Som vi kan se på billedet har Otto også haft en robåd nede ved dammen. Dammen, hvoraf en del hørte med til Anna og Ottos husmandssted, blev brugt til mange ting.
Brønden oppe ved huset havde det med at løbe tør for vand, så den var forbeholdt til drikke- og kogevand. Vand til storvask og rengøring hentede Otto nede i dammen og transporterede det hjem til huset i transportspande.
Otto brugte også dammen til at bade i om sommeren. Der var jo ikke indlagt vand i huset, så det var nemmere at tage en dukkert dernede end at stå og “etage-vaske” sig. Ifølge overleveringerne skulle Otto have været ven med en tam fisk som kom op til overfladen, når han badede og kaldte på den, og når han talte med den hoppede den op og ned. Hvad det var for en fisk, melder historien ikke noget om; men Otto var altid bange for at nogen skulle fange den, så andre må også have fisket i dammen.
Hvad fiskeri angik fangedes i dammen små aborrer og skaller. Fiskegrejet var hjemmelavet. Det blev ganske enkelt fremstillet af en gren, en snor, en korkprop og en købt krog. Ormene blev gravet op i haven udenfor køkkenet, hvor jorden altid var fugtig, fordi afløbsvandet fra køkkenet blev ledt direkte ud her.
1933 Aj, ja, ja! Otto er nu helt nede på 845 kroner i sit bud på mælkeruten – omtrent halvdelen af hvad han fik for det arbejde 10 år tidligere!
Bemærk at fotografen har malet skyer himlen 🙂
Søndag. Kære mand og datter. Dette for at lade eder vide at mor kommer med mig hjem. Men I kan godt tage på udflugt, du kan vel ikke få os hentet, men ellers mener mor at hun måske kan gå, men det er ikke så godt med mor. Vi har det godt, skal ned til Kristen han henter os nu klokken 10 formiddag, I skal ikke gøre nogen anstalt, jeg skal selv gøre det når vi kommer. Mange kærlige hilsner fra os, Anna og mor. Nu må I ikke gøre nogen ulejlighed der skal blive plads til os alle.
I 1933 er Anna i Kværkeby og besøge sin mor og den øvrige familie. Kortet fortæller at hun tager moderen med hjem til Grurup. Bedsted var nærmeste station.
1934 Det gik nu fremad igen. Kontrakten for mælketransport gik opad med 455 kr. så Otto var nu oppe på 1300 kr.
I 1934 var Otto på rejse i Sønderjylland med husmandsforeningen.
Til min kære kone og datter. Ja, nu kan I jo se at jeg er vel ankommen til V. Sottrup og har spist til aften og beset kirken og gartneriet og set lidt på byen. Alt vel, det samme håber jeg for hjemmet, fra Far.
Forsamlings gården hvor vi bor. Hilsen til dem alle der hjælper os. Jens Holm Hunstrup min rejsefælle. Motorkarrusel noget for dig lille Elly. Vi er 4 fra Thy.
Postkortet bliver udnyttet, der er ikke meget fri plads.
Både Anna og Otto var skiftevis et par gange med husmandsforeningen på rejser. Det foregik på den måde at man kunne ansøge om at komme med, og hvis man var så heldig at blive udtrukket (det gik selvfølgelig på skift mellem de forskellige husmænd og kvinder der søgte) så kom man med på en rejse, hvor rejsen var betalt (tog og rutebiler) og indkvarteringen skete på forskellige gårde og husmandssteder så det kostede heller ikke noget. Det var kun lommepengene man selv skulle lægge ud, de gik oftest til at købe postkort til at sende hjem og postkort til at tage med hjem for at vise hvad man havde set. Alle herrerne står med hatten i hånden!
På billedet overfor er Otto fotograferet på sådan en rejse, men hvor det er taget ved vi ikke.
Er dette fotografi taget på den samme husmandsrejse som den forrige? Det ved vi ikke, men Otto har noget i knaphullet, det har han sikkert været stolt af, dog ser det lidt anderledes ud her end på det forrige billede, men hvad det er han havde i knaphullet ved disse lejligheder ved vi ikke, ejheller hvor eller hvornår de blev taget. Dette fotografi var i en lille ramme. Gad vide om Anna havde det med på plejehjemmet til sidst? Heller ikke her ved vi noget med sikkerhed, så det er rent gætværk – bortset fra at det er Otto. Ham kan vi da kende!
1935 I 1935 fastholdt Otto tilbudsprisen for mælketransporten på niveauet fra året før, nemlig 1300 kr.
Nu er det Anna, som er på rejse! Hun er sandsynligvis med husmandsforeningen, ja mon det dengang hed “husmoderforeningen”, når det drejede sig om kvinder? Anna har været i Vejle.
Kære Otto og Elly. Hils Bedste. Nu er jeg ankommen til Vejle, har ingen mødt endnu som skal til Horsens, men en Sønderjylland, kærlig hilsen fra Mor.
Anna skal åbenbart videre til Horsens, og Ottos mor lader til at være i Grurup for at passe den 11-årige Elly og ham selv, vel sagtens 🙂
Her ser vi Anna på en husmandsrejse og der bliver taget et flot foto og der er endda en navneliste nedenuner. Anna har nok været stolt, vi kender desværre ikke den nøjagtige årstal for og hvor fotografiet er taget.
Et postkort til Ottos fødselsdag, hvilket år det er fra ved vi ikke, men at dømme på forsiden af kortet så er det vel halvgammelt 🙂
De bedste hilsner på fødselsdagen og alt godt i det nye år. I år kan I tage fremmede når I vil! Hilsen til eventuelle fremmede og naboer og selv være i hilset mange gange fra børnene, Knud og Dot.
Indholdet om hvorfor de kan tage fremmede når de vil, forstår vi ikke, men det har de helt sikker selv forstået. Knud og Dot var nogle naboer Anna og Otto havde i Grurup, som flyttede til Sønderjylland.
1936 Heller ikke i 1936 fik Otto indkomsten for mælketransporten hævet. Den blev på de 1.300 kr. som året før.
Den 10. oktober 1936 skriver Annas mor Mariane brev fra Kværkeby
Kære alle. Jeg siger så mange tusind tak for den store sæk dejlige kartofler og gulerødder, nu har jeg mere end nok til vinteren. Men Otto du har jo selv betalt fragten, det mente jeg nu ikke, du skulle have gjort, det var da også meget 2 kr. 85 øre, det var jeg ked af, du skulle af med så meget i fragten. Per hentede dem til mig, og nu har jeg dem i god behold i mim gode kælder, de kom her til Kværkeby i aftes, fredag aften, Per sagde, mon ikke Otto ikke har knurret lidt over så mange penge, det ville jeg da have gjort.
Men nu skal I have så mange tak alle tre, jeg kan jo desværre ikke gøre noget til gengæld igen, jeg skal hilse fra Per og Ingeborg, jeg var der omme i aftes, da portør Nielsen kom og sagde, nu var kartoflerne kommet, for Per havde hørt på stationene flere gange.
Anna her er den silke, som blev til overs fra lyseduge jeg glemte at sende med, og nu mange kærlige hilsener til jer alle fra Mor. Tak for brevet og Hørsted kirke.
1937 Uha, da, da! Nu må Otto igen gå tilbage med 125 kroner i indkomst for årets mælketransport.
Gruppebilledet ovenfor er taget til en 80-års fødselsdag den 9. juni 1937. Det var Otto mor, Ane Dortheas som havde rund fødselsdag og den blev fejret i Skyum Bjerge hos hendes anden søn, Lars Peter.
Ane Dorthea er her fotograferet med de tilstedeværende børn, som står i aldersrækkefølge. Det er fra venstre: Lars Peter, som tydeligvis er hjemme hos sig selv, for han har træsko på. Derefter kommer Brorson, Marie, Otto Daniel, Martin Luther og til sidst Alfred. Der mangler 2 af Ane Dortheas børn; den ældste søn Bertel Peder Christian, som boede i Skovsted, for hvem vi ikke kender grunden til fraværet ved festen; og den anden søn som aldersmæssig er mellem Lars Peter og Brorson. På grund af en psykisk lidelse blev han en gang sidst i 1920-erne eller begyndelsen af 1930-erne indlagt på Viborg Sindssygeanstalt – men det er en helt anden historie, som er denne fortælling uvedkommende.
Nu er gruppen udvidet med de tilstedeværende børnebørn. Anna og Ottos datter, Elly er ikke med til festen. Hun ville hellere på skoleudflugt.
1938 I 1938 fik Otto hævet prisen for mælketransporten med 100 kr. og kom så op på 1275 kr.
Her nydes kaffe og madpakke i en grøftekant. Man er på vej til familiebesøg på Sjælland. I 1930-erne foregik disse rejser ofte i Annas svogers bil. Svogeren var Harald, gift med søsteren Else. Man tog af sted tidligt om morgenen i en propfuld bil – de var 7 personer i alt, men kompenserede med et par ophold undervejs, som vist på fotografiet her. Både Harald og Otto bar slips og Else og Anna havde hatte på. De rejste bestemt med stil!
Fra venstre: Herluf, Else, Harald, Anna som Elly skjuler ansigtet bag, samt Otto.
Fotografi fra Slagelse, taget hos Annas bror, Peder.
Bagerst står Else og Harald, Peder og Ingeborg (Peders kone hed Ingeborg ligesom hans bror Christens daværende kone), samt Anna og Otto.
Fotografier fra fra Ortved på Sjælland, hvor Annas bror, Christen lige havde bygget hus.
Bagerst ses Christens kone, Ingeborg og Otto, Else og Anna. Forrest er det Christens søn, Kaj og til højre for ham Christen og datteren Margit, samt Elly og Elses søn, Herluf.
Et billede mere fra Sjælland. Det ovenover er vist taget under et hvil på rejsen enten dertil eller på hjemvejen; sandsynligvis det første, for ofte er det sådan, at der bliver taget flest billeder på udrejsen.
Fra venstre: Otto og Anna, Elly stikker hovedet frem, derefter Annas søster Else og til sidst Elses 2 drenge, Henry og Herluf.
På billedet ses Anna og Otto med Else og Harald foran. De morer sig tydeligvis. Over hvad, ved vi ikke; men måske over det, de sidder på, for de ser alle sammen ud som om det er svært at holde balancen. Harald holder om Else, og Otto har en hånd på Haralds skulder.
I 1938 fejrer Anna og Otto datterens konfirmation. Det foregik i Villerslev hvor Elly gik til konfirmationsforberedelse, da der på det tidspunkt ikke var en præst i Grurup-Bedsted pastorat. De kommende konfirmander blev fordelt til andre kirkesogn og Otto og Annas valg var Villerslev.
Villerslev kirke dengang og nu.
Den 20. december 1938 blev der skrevet brev til Anna og Otto. Det var Annas yngste bror, Peder (også kaldet Per) der skrev fra Slagelse.
Kære søster, svoger og Elly. Ja, jeg sender hermed en krans, som I måske vil lægge på fars grav, når I engang kommer til Hørsted, den kommer nok for sent til jul, men hvis I kunne få lejlighed til det, så kan den da komme senere. Hvordan har I det? Vi har en voldsom snestorm her i dag, jeg har haft en hård tur i dag, både biler og tog sidder fast. Nu får I ikke mere denne gang, jeg har travlt, jeg skriver senere et kort til jer til jul. De bedste hilsner fra os alle i Slagelse.
Vi har det godt, jeg har jo fået en god plads nu her D.F.F.A. Når du engang skal forsikres Elly, så lad mig det vide, jeg kan godt ordne det selv om jeg er her på Sjælland.
Ja, der bliver sendt krans fra Slagelse til Grurup til en grav i Hørsted. Der er snekaos. Per var flyttet til Slagelse i 1936 og han blev det der dengang hed en “forsikringsagent”, senere hen kaldet “assurandør”.
Et julebrev fra Annas søster, Kirstine i Kalundborg.
Kalundborg, torsdag. Kære alle 3. En rigtig glædelig jul og velsignet nytår ønsker vi jer alle 3 og Solveig kommer selv og bringe det på billedet kan I nok tænke, der ser I så damen, som hun så ud den store dag, det var jo for hende og os også naturligvis, nu venter vi så også måske Elly er fotograferet og få hende og se, ja Solveig har selv kostet sit billede og givet os en meget stor, så hun vil vente og sende det som en julehilsen, og til Elly skal hun nok skrive når hun nu får tid en dag efter jul, hun er nemlig i forretning til klokken godt 9 hver dag i denne tid, så er det jo sengetid, når vi har fået kaffen, den glemmer vi ikke så nem. Hvordan har I det ellers er I ved godt helbred det er meget værd sålænge man må beholde det. Henning har ligget en 8 dage, men nu må han komme op i morgen, så går det forhåbentlig igen, nu mange hilsner til jer alle 3 fra os alle her, Kirstine
Annas niece har altså fået plads i en forretning efter konfirmationen, og hun er blevet fotograferet til sin konfirmation!
Der blev ikke taget et konfirmandbillede af Elly; men dette er taget et par år efter konfirmationen. For os ville det ellers have været herligt at have et fotografi af hende i den fine konfirmationskjole. Men det tænkte Anna og Otto nok ikke på. Elly blev endda foræret et fotografiapparat til konfirmationen, men der har sikkert ikke fulgt en film med, så man har ikke straks kunnet tage det i brug.
Billeder taget af Anna og Otto i 1938, hvor de sidder med alvorlige miner. Anna er da 41 og Otto 44 år gamle. De har begge deres hårfarve i behold. Mon ikke billederne er taget så de har haft nogle til forskellige identitetskort, når de nu havde fået det fine tøj på og var gået til fotografen for at blive fotograferet sammen med datteren?
1939. I anledning af sin fødselsdag får Anna brev fra broderen Christen. Han skrev det den 27. januar 1939 i Ortved.
Kære søster og svoger. Du ønskers hermed hjertelig tillykke på din fødselsdag og håber at I alle må have det godt. Hvordan har I det med vinteren derovre kan I mærke at det har været tøvejr, for vi har haft hele kælderen under vand, så vi har måttet gå og sjoppe i gummistøvler dernede for ellers kunne vi ikke bunde der. Vi har det ellers godt med en lille smule forkølelse engang imellem, men det kan jo ikke blive anderledes, når man har sommer den ene dag og vinter den næste, hvornår har I tænkt at komme herover en tur? I kan jo bare spænde hestene for og så køre til, men det vil måske vare for længe. For den gamle Henry, vi har den er bleven noget sær af sig, men den kan måske komme sig af sin særhed, så kunne det jo være at den kunne gå derover til sommer, hvis jeg snakker godt med den, men det skal der også til. Hav det godt allesammen. De venligste hilsner til eder alle fra os alle sammen, Christen.
Søsteren Louise, som blev kaldt Visse, skrev også brev i anledning af Annas fødselsdag den 27. januar 1939.
Kære Anna og alle. Hjertelig tillykke Anna og alt godt i det nye år, håber I er raske og ved godt humør i denne vinter. Det glæder mig at høre Elly, at du er sådan en kærnepige, det er absolut det rigtige giv aldrig op, hvad der så kommer til, når det er noget sundt og godt, men det var et lille sidespring jeg der tog min skrift er lidt underligt eftersom jeg har en “bullen” finger, vi går jo ved så meget skidteri. Nu må I have det så godt og mange kærlige hilsner fra Visse.
Mor siger, det er en skidt pen, skidt finger, skidt papir.
Også moderen skrev brev til Annas fødselsdag.
Kalundborg fredag. Kære Anna og jer alle. Hjertelig til lykke på fødselsdagen med ønsket om alt godt i det ny år. Det er knap jeg kan blive ved og huske hvor gamle I bliver, er det 42, det tror jeg nok, og mange tak for brevet og Ellys billede, det er et godt billede.
Sikken vinter vi har haft og I har jo haft mere derovre end vi har haft her i Kalundborg, der har ikke været nær så meget, som i Slagelse og i Ringsted, der var mere sne. Det har været drøj for Otto og Elly i den tid, jeg har tænkt meget på jer derovre nu da jeg i år altid sidder ene, det er ikke som da jeg var i Kværkeby, da både Pers og Christens kom tit, Stinne er jo kommet så langt op i byen og Henning har været syg i over en måned, nu er han oppe så håber vi det kan gå over, doktoren siger der er lidt i den ene lunge endnu. Jeg er da så nogenlunde rask, jeg har været i Slagelse hos Pers i otte dage, de har det godt, har to raske drenge, de sagde de ville have sendt et lille billede af drengene om de har gjort det ved jeg ikke. Per har travlt hver eneste time, det er meget arbejde.
Nu vil jeg ønske dig alt godt i det nye år Anna og så sidder jeg og tænker på jer derovre, havde jeg kommen havde jeg nok fået en tår kaffe. Nu være i alle kærlig hilset fra mor.
Anna får brev fra sin mor, Mariane i begyndelsen af marts måned 1939.
Onsdag 1. marts. Kære alle. Tak for brevet Elly og Anna lidt. I har det da vist godt derovre alle, hvordan går det med dine øjne Anna er de blevet bedre, når du har fået andre briller, så hjælpet det jo nok.
Jeg har gået med en dårlig ben nu i lang tid, det er over en måned siden, jeg slog den på min kakkelovns dør midt på skinnebenet, der er en stor knude endnu, som ikke vil gå væk, Louise er så hård, hun mener ikke det betyder noget, og så går jeg med det uden der bliver gjort noget. Jeg er jo vant til at være i smerte og pine, så er det jo ikke så slem. I en hel måned har jeg ikke været oppe hos Stinne det er helt oppe i byen hun bor, og Henning har også været syg det meste af vinteren, hun har så sjælden kunnet komme her. Jeg har sagt til dem, det er sidste vinter jeg vil være ene for nu kan jeg ikke mere.
Kommer I ikke en tur herover, mens jeg selv har min lejlighed, det ville jeg være meget glad for, tiden er mere lang for mig end i Kværkeby, da havde jeg både Pers og Christens ikke langt fra mig og børnene kom så tit. Nu i år er det også gal for Stinnes kan jo ikke når Solveig både går til skole hver formiddag og på plads om eftermiddagen og Henning er syg, for de er gode imod mig alle sammen, både Stinne og børnene, nu har Stinne det godt. Hans tjener meget siden han er kommet til at køre, og Louise er også god imod mig, hun gør alt hvad hun kan, for at jeg kan have det godt, hun har købt en radio, jeg havde hendes en tid, men stuen her er meget fugtig, vi synes, vi var bange den skulle blive ødelagt, den var ikke så god i tonerne, som da jeg fik den, så blev den rettet og så ville jeg ikke have den mere, og nu har hun igen købt et gulvtæppe og et bordtæppe, hun vil jeg skal have det pæn, og derfor ville jeg også gerne i alle tre skulle komme herover engang i forår eller sommer, I er velkommen alle steder her på Sjælland, mens jeg kan gå lidt.
Det er godt vi er over den mørke vintertid, det er jo ikke så trist at gå foråret i møde som efterår, og nu vil de heller ikke vare så længe inden I begynder og få travl ude, ved denne tid kommer der gerne mere længsel over mig, men jeg er jo gammel, det kan ikke nytte og så skal jeg være taknemmelig og glad når I børn har det godt. Elly skriv snart igen for du fortæller mere end din mor, ja Anna jeg er også glad for et brev fra jer alle. Vær nu alle tre kærlig hilset fra mor.
Der kommer brev til Anna og Otto fra datteren Elly uden dato men brevet er nok skrevet i april måned 1939.
Kære far og mor!
Jeg skriver dette her for at lade eder vide at Johanne sagde til mig i morges, at jeg måtte hellere søge en anden plads til 1. maj, så sagde jeg, at det syntes jeg de skulle have sagt til mor, da hun var deroppe, for så ville jeg have haft en anden plads denne dag, men hun sagde at de sagde at vi skulle snakke om det, men de lod os da forstå med at de ville beholde mig, jeg synes ikke, de kan være det bekendt på denne måde, jeg er så ked deraf vil I ikke godt prøve om I kan finde en anden plads. Jeg kan næsten ikke skrive men gælder det at de siger op til mig eller skal de til eder. Mor skulle aldrig have sagt at de skulle ordne det til mig, hun sagde også at vi kunne da søge en anden plads, når vi havde set det i avisen.
Nu de kærligste hilsener til jer fra Elly
Jeg fik ikke sendt brevet i går og i dag sagde de at de ville gerne beholde mig, men de vil kun give 30 kroner om måneden, men så får jeg en halv snes dage fri til ferie og jeg må gå på husholdningsskole om aftenen. Mor hvis du kommer til Hurup på lørdag vil du så ikke tage lidt rødt broderegarn med, jeg mangler til en blomst på mappen.
Ja, jeg blev nødt til at tage min pæne konvolut op. De venligste og kærligste hilsner til jer fra Elly.
Mor kom til Hurup på lørdag, jeg får nok ikke fri på søndag, de skal til konfirmation på Jegindø.
For mælketransporten gik Otto 50 kroner op i indtægt. Det gik fremad men med meget små skridt.
Her er Otto og Anna fotograferet udenfor deres ejendom i Grurup. Skyggen i billedet antyder, at fotografen var datteren Elly. Hun fik som nævnt et fotografiapparat i konfirmationsgave. Et dejligt billede – de har deres dagligdagstøj på.
Otto og datteren Elly, her fotograferet udenfor haven i Grurup. Otto med lang pibe og ellers i arbejdstøj og hjemmesko.
Et billede af ejendommen i Grurup taget fra markvejen der førte ned til dammen. Elly og Otto står og taler sammen i gården.
Endnu et luffotografi af ejendommen i Grurup, Anna og Otto må have været så glad for deres sted, at de købte alle de billeder de er blevet tilbudt.
Et brev uden årstal men dato får vi det er den 1. juni og det er skrevet af Annas søster Louise. Det kunne være i 1939 for da var den 1. juni en torsdag.
Torsdag 1.6 Kære Alle.
Så mange tak for sidst. Jeg kommer lige en svip og hilser på jer, det bliver vel torsdag eller fredag, jeg tager Solveig med ellers ville hun ikke få lov at komme med på en forretnings … og vi bliver bare en dag hos jer for vi skal til Skagen, Sønderjylland, Ærø, A…, Grenå, Lolland, Falster.
Ja jeg vrøvler og nu så mange tak og hilsen fra mor og mig, sæt bare vand over til kaffe Anna, og du Elly du cykler lige ned efter en rugbrød, for vi er der snart og vi er sultne og nu så mange hilsen fra Visse.
Lyntog eller Flyvemaskine!
Dette fotografi er taget i haven i Ydby hos Ottos bror Alfred. Der er dug på det lille træbord og metalkaffekanden står med kaffeposen i. Til venstre ses Anna og Otto, han i det pæne tøj med slips, hvorimod Alfred sidder i undertrøje og vest!
Otto får fødselsdagskort fra broderen Brorson.
Kære alle 3. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, vi ville have været henne hos eder sidste søndag, men fik forhindring, nu har vi tænkt at komme nu på søndag. Kærlig hilsen Anna, Petra og Brorson.
Otto får så sandelig også et fødselsdagskort fra sin mor, Ane Dorthea.
Kære søn. Du ønskes hjertelig til lykke med fødselsdagen samt alt godt i fremtiden. Også en hilsen til Anna og Elly. Jeg har det godt og håber det samme for eder. Jeg skal også hilse og gratulere fra familien Pedersen, Mor, Ane Dorthea Pedersen
Den 21. oktober 1939 skriver datteren Elly et kort.
21-11. Kære begge to.
Jeg skriver blot dette kort for at lade dig vide at der er husmoderdag på lørdag, jeg kunne ikke huske om jeg skulle skrive eller ej men jeg skrev for en sikkerheds skyld, jeg så dig slet ikke, at du kom forbi skolen i dag. Du kan tro vi havde en morsom dag, jeg lavede dessert, ja jeg håber I har det godt, jeg er ved at gå i seng nu, jeg er meget forkølet i aften. Jeg siger mange tak for fordi du betalte bogen, den var da også meget dyrere end jeg havde ventet. jeg fik også en regnskabsbog i dag, den skulle vi have alle sammen. Klokken er over 10 nu, jeg vil også til at sove. Kærlig hilsen til eder begge fra eders Elly.
Og mange tak mor for forklædet nu har jeg da noget at brodere, jeg kan bare ikke rigtig se farverne.
Den 13. december 1939 skriver datteren Elly brev til Anna og Otto.
13-1-39. Kære far og mor!
Det bliver kun et par ord, jeg har meget travlt. De to sidste konfekt opskrifter vil jeg gerne have når jeg kommer hjem, de er meget bedre end marcipan. Frugbrødet vil jeg gerne skære i stykker når jeg kommer hjem, hvis du laver det, men du behøver det ikke. Ja, jeg fik det ikke med posten så nu kan jeg godt få tid til at skrive færdig. Ja jeg kom godt herop i mandags, men jeg var syg kunne næsten ikke holde mig oppe men det gik jo, jeg havde ondt i siden og brystet, jeg var bange for at det var bronkitis, men nu er jeg da bedre.
Det var vel nok morsomt nede på skolen i går, vi lavede ikke middagsmad nede på skolen, vi fik kaffe og julekage, medaljer, brune kager, havre makroner, finsk brød, nødder, chokoladekarameller, citronkonfekt, gulerods abrikos kugler, frugtbrød, græskar sukat konfekt og bordet havde vi pyntet så flot. Fru Roelsgård var der og drak kaffe. Fru F og fru S skulle også have været der, men de blev væk og bagefter sang vi julesalmer, så klokken blev henved halv otte inden vi var færdig. Metha kom ikke hjem i mandags, hun havde halsbetændelse, men nu er hun hjemme i dag. Rosa og Marie var hjemme i går. Rosa er vel nok sød. Marie lavede bordpynt af gran.
Hvis du har lidt gran og mos når jeg kommer hjem vil jeg gerne lave lidt bordpynt, de finder også så mange juletræer i disse dage heroppe, de skal jo have allesammen. Vi gjorde rent oppe i sengekamrene, storstuen og den pæne stue i mandags, så vi var ikke færdige før klokken 5 og i morgen skal vi bage. Ja nu lægger jeg kalkerpapiret ned i konvolutten så har du da det. Hils Agda og ønsk hende tillykke hvis I skal derop. Hils også alle de andre jeg kender. ja Maren kommer da hjem lillejuleaftensdag om morgenen så jeg har nok fri juleaften.
Kærlig hilsen til jeg begge fra Elly
Hilsen til mormor hvis jeg ikke kommer hjem inden du sender pakken, ja nu får du jo ikke brevet før fredag, jeg er ked af at du får opskrifterne før, men jeg har slet ikke haft tid til at skrive før nu.
Jeg fik brev fra Horsens i går I får radioen til jul, det skrev onkel Emil i hvert fald og så tror jeg også det passer, jeg skulle da hilse fra dem.
En lille lap ekstra til mor.