I årene inden Anna og Otto solgte jorden, blev Anna syg og efterfølgende tilkendt invaliderente, som det hed dengang. Hun har sandsynligvis lidt af Parkinsons sygdom; men det blev ikke diagnosticeret som sådan. Sygdommen har nok ikke været så kendt dengang. Anna ville gerne holde sig i gang og gik med ud i marken og hjalp Otto med at hakke roer, som hun altid havde gjort. Men det havde naboerne ondt af! De mente ikke at hun skulle have invaliderente, når hun nu kunne arbejde. Anna tog derfor nogle klude om hænderne til at holde hakkejernet med, så det kunne se ud som om hun var syg. Om det har været en årsag til at Otto solgte jorden fra, ved vi ikke, og om han holdt op med at have arbejde ved siden af landbruget fordi Anna nu fik invaliderente, der hjalp til med økonomien, ved vi heller ikke.
Som vi kan se på fotografierne ovenfor er det klart at Otto ikke kunne sidde stille uden at lave noget!
Et brev fra Annas søster Stinne, dateret til den 9. juni – uden årstal – men da der skrives om håndværkere hos Anna og Otto, må det vel være i begyndelsen af tresserne.
Kære Anna. Tak for brevet og det er lige ved at være lidt længe inden jeg får skrevet, men nu kan jeg da fortælle angående Visse er blevet indlagt på Holbæk sygehus og så må vi håbe, hun kan blive rask ellers bliver det så afgjort ikke sjov, for at sige det rent ud er hun utilregnelig til tider, så du må endelig ikke tro, du kunne have gjort det bedre for hende, end I har gjort, for at holde det bare nogenlunde gående har vi måttet snakke hende efter munden hele tiden, det kan også være strengt, når vi andre ved det bedre, og jeg tror ikke hun kommer tilbage til sit arbejde, der er ingen, der kan være tjent med det, de har i lang tid båret over med hende og det kan de ikke blive ved med, men sig mig engang fik hun øl hos dig? For dem er hun lidt vel glad for, og jeg kan godt forstå, hun ikke kunne tåle at snakke med Else, for hun er vel ikke stort bedre, og nu skal du ikke tage nogen af dem højtidelig, for deres luner er lidt for voldsomme, og det var måske min skyld, hun rejste over til jer, for det er det eneste sted, der var ro, sagde jeg til hende, og hun var også glad for at være hos jer, nu må vi se og så håbe det bedste, men jeg tvivler jeg har sommetider måttet sidde oppe hos hende både 2 og 3 timer, når det har været helt galt, så nu ved du det, men omtal det ikke, det kan nemt blive gjort værre.
Er i bleven færdig med håndværkerne, så har I vel fået det helt rart, og nu skriver jeg Visses adresse til dig, og jeg skal nok skrive igen, elv om der går lidt tid. De kærligste hilsener til jer begge to fra Stinne.
Et meget oplysende brev, der giver os en del forståelse om mange ting, der ellers ikke har været snakket om og bestemt ikke blevet fortalt videre om.
Den 14 juni, året ukendt, får Anna og Otto brevkort fra England.
Gode venner, I skal da vide at vi kom vel her til og nu nyder vi det med Jens, men det var ikke skå skønt over vandet (søsyge) nu skal vi rigtig ud at se England, håber I har det godt. Kærlig hilsen Dagmar og Vilhelm.
1962 Anna og Otto er til rejsegilde i Boddum. Alle kigger op på den ophængte tomme flaske og ser om folk fik knust den med sten de kastede for netop at opnå det. Det skulle vist bringe lykke.
Anna og Otto skriver selv julekort i julen 1962. Det er til svigersønnens forældre i Hurup.
Julen 1962, En glædelig julefest og godt nytår ønskes med hilsen Anna og Otto, Grurup.
1963 Her er Anna og Otto fotograferet til deres ældste barnebarn Knuds konfirmation i apirl måned. Anna sidder ved siden af Knud, der igen sidder ved siden af sin kusine Anne-Mette. Det lille drengehoved der stikker op er barnebarnet Christians.
1963 Anna og Otto har fået gæstebog, læg mærke til at deres yngste skriver nede i venstre hjørne.
En gammel nabo husker datoen, men den nedenunder er uden dato, da har bla. Annas søster, Louise været på besøg.
1953 får Anna og Otto et julekort fra Nakskov.
Julen 1963. Kære Otto og Anna!
Ja så er det altså igen ved at være jul, tiden går så hurtig, vi har tænkt meget på jer, vi syntes det er så længe siden vi har hørt noget fra jer, om I måske skulle være blevet dårlige, hvordan går det med din arm Otto? Og hvordan går det med Anna? Vi håber I har det bedre, nu kan I da blive inde i varmen. Her går det godt, Ellen har det godt, men passer lidt på endnu med hvad hun spiser. Per skal på skole i Ringsted den 6. april og skal bo og spise der, det varer 3 måneder, så det bliver jo nok lidt svært for alle parter, men sådan er det jo. Nu vil vi ønske jer begge en rigtig god og glædelig jul, og et lykkeligt nytår, og forhåbentlig på gensyn i 64. Vil I ønske glædelig jul i Boddum og hilse. De hjerteligste hilsener fra Ellen, Max og Per.
1964 bliver det ældste barnebarn Knud konfirmeret og selvfølgelig deltager Anna og Otto i festlighederne.
Og det ser ud som om Otto morede sig godt, måske griner han af en dårlig vittighed der er blevet fortalt, for Anna ser ikke helt tilfreds ud.
Det må være sent på aftenen for Otto ser lidt træt ud. Han har skiftet jakken ud med en mere komfortabel trøje og ryger sig en cigar.
Gæstebogen er fremme i Grurup. Den nederste hilsen er Ottos bror Martin.
Ottos søster fra Horsens, Marie er på besøg sammen med sønen og svigerdatteren.
Gæstebogen er flittig i brug.
Vi kan se at der var besøg fra Nakskov.
De sidste par stykker er fra samme dato og det er Ellen og Max fra Nakskov. Men øverst er der ingen dato, og vi kan spekulere på om det var en ven Per havde med.
Otto kommer med en tur ud til Vesterhavet, hvor han er blevet fotograferet på en mole sammen med 2 af hans børnebørn nemlig Inge og Christian
Ottos 70-års fødselsdag blev i 1964 fejret over 2 dage i Boddum. Her ser vi fødselsdagsbarnet omgivet af gamle naboer, de er ude for at bese stalden, måske var de også ude for at forrette deres nødtørft. Otto er nummer 2 fra højre.
Her har fødselsdagsgæsterne skrevet i Ellys gæstebog, som de nu deltog i de 2 dages festligheder. Det giver os mulighed for at vide, hvem de var.
Otto og Anna skriver igen julekort til datterens svigerforældre.
Julen 1964. En rigtig glædelig julefest med gode ønsker for det nye år, ønskes med hilsen Anna og Otto.
Her hjælper Otto med at køre halm hjem i Boddum. Han sidder oppe på læsset sammen med Christian.
Otto er her nede på alle fire og luger i Ellys have.
Otto var altid parat til at hjælpe. Ofte kom han og Anna cyklende til Boddum, hvis der var arbejde der skulle udføres. Da Elly og Hjalmar fik bil kørte de dem hjem om aftenen.
To inslag i Anna og Ottos gæstebog. Den første er uden dato og det er naboerne, der har været flinke at skrive. Nedenunder har Ottos nevø Egon med familie været på besøg.
1965 Der er igen besøg i Grurup og gæstebogen kom som sædvanligt frem.
1966 Den 9. september 1965 skrev Anna og Otto fødselsdagskort til datteren Elly.
Kære alle. Til lykke Elly på fødselsdagen på søndag og alt godt for eder alle seks i den kommende år, ønskes med hilsen fra Far og Mor.
1967 Igen besøg og gæstebogen bliver husket.
Her må det være Annas nevø Mogens, der er på besøg med familie.
En juleaften skåler Anna og Otto med fotografen, det må være det sidste billede man har af de to sammen. Det blev forstørret og Otto havde det med på aldersomshjem.
Efter maden blev der danset om juletræet, og det var nok den sidste eller næstsidste jul, hvor Anna var med til at danse om juletræet.
1968 Den 15. marts 1968 skrives der fødselsdagskort til svigersønnen i Boddum.
Kære svigersøn. Vi ønsker dig rigtig hjertelig tillykke på fødselsdagen med de 47 år, håber at I er raske, og nu har vi godt med vinter, så lille Anker kan komme ud at kælke i den kolde sne, de bedste hilsener og tanker i tiden fremover, fra os to her. Mormor og Morfar. Hilsen til hele familien.
Den 6 april 1968 skrev Otto og Anna fødselsdagskort i Grurup til deres barnebarn Chrisian, som blev så glad for kortet så han gemte det lige siden 😉
Kære dattersøn. Rigtig hjertelig tillykke med de 11 år, håber du må være rask og ha en god dag, og tiden fremover. De bedste hilsener til hele familien fra os to her, Mormor og Morfar.
I 1968 blev Anna indlagt til undersøgelse på medicinsk afdeling på Thisted sygehus. Man ville se om der kunne gøres noget ved hendes rysten, som sandsynligvis skyldtes Parkinsons syge, der dog ikke blev omtalt som sådan. Under opholdet der fik hun en hjerneblødning, og efter nogen tid overflyttedes hun til et plejehjemmet “Midtthy” i Bedsted, som dengang blev kaldt et ”hvilehjem”. Her døde hun kort tid efter.
Mens Anna var i på hvilehjemmet i Bedsted cyklede Otto hver dag op for at se til hende, og da han skulle have noget at snakke om, medens han var der, læste han avisen Thisted Dagblad for hende. På den måde havde han noget at kommentere.
Fra Grurup kirkebog.
Anna dør 2. september 1968.
Der er vist ingen tvivl om at det er Annas datter Elly, som skrev dette.
Annas gravsten. I graven ved siden af ligger hendes søn Børge.
Ottos måde at opbevare de vigtige papirer! Han benyttede såmænd bare en konvolut, og som vi kan se, har han også skrevet på den efterhånden som papirene indløb…
Otto fik også et personnummer bevis i 1968.
1969 Den 21. februar er Otto til begravelse, det er datteren Ellys svigermor, som bliver begravet. Her er Otto fotograferet på Hurup Missionshotel, sammen med Hjalmars bror, Marius og i baggrunden ses en anden bror, Nicolaj.
1969 Den 25. juli skrev de gode bekendte i Nakskov postkort til Otto.
Kære Otto. Ja så kom vi da hjem igen og har begyndt arbejdet, vi er glade for vi fik hilst på dig og snakket lidt med dig, du klarer dig jo fint med at holde det hele pænt, du får lidt mere en anden gang. Tak for sidst de hjerteligste hilsner Max og Ellen, hilsen også fra Per og Hanne.
Da Otto bliver 75 år kommer der en lille notits i avisen.
Julen 1969 skriver Otto julekort til familien i Boddum.
Familien Mardal ønsker jeg en rigtig god jul samt en velsignet nytår, med tak for året som snart er forbi, mine bedste hilsener og tanker til alle mine børn, fra far.
1970 Otto skriver kort til Elly og Hjalmar den 17. november 1970.
Kære allesammen. Jeg har fået vasketapet og klister. Alfred og Olivia var her i aftes. Mine bedste hilsner til familien Mardal. Morfar.
1971 Otto husker at få gæstebogen frem.
Her kan vi se hvad Otto fik i pension efter den 1. april 1971.
I 1971 er Otto igen til konfirmationsfest i Boddum. Denne gang er det Christians.
Her ses konfirmanden og Otto.
Otto ser her ud til at tvivle på det vrøvl, der måske bliver sagt.
Her bliver konfirmationsgaverne og telegrammerne studeret.
Julen 1971 skriver Otto igen julekort til Boddum.
Kære alle 6. Alle mine bedste ønsker om en rigtig god jul og held bringende nytår med sundhed. Hilsen og tanker, tak for tiden der er gået, fra Far.
Julen 1971 skriver Otto endnu et julekort.
Kære Anker. Rigtig glædelig jul samt et heldbringende nytår, med tak for året der snart er forbi, mine bedste hilsener, fra Morfar.
Flittige Otto, han skriver endnu et julekort til Boddum.
Kære Knud. Mine bedste ønsker om en rigtig god jul og godt nytår, og tak for året som snart er forbi, sender jeg mine bedste hilsener fra Morfar.
1972 Den 12. februar 1962 skrev Elly til Otto.
Kære Far. Vi henter dig søndag morgen klokken 8, du kan nok være færdig da – altså klokken 8, så får du morgenmad sammen med os, hilsen Elly.
1972 den 16. februar skriver Otto et postkort til Boddum.
Kære familien Mardal, dette lille kort for at lade eder vide, at jeg skal på Koldby sygehus, så snart der bliver plads for at få lysebad og massage, jeg var hos min læge i tirsdags. Hermed mine bedste hilsener og tanker til hele familien. Morfar.
Den 14. marts 1972 skrev Otto fra Koldby sygehus.
Kære familien Mardal. Jeg ønsker dig Hjalmar rigtig hjertelig tillykke med de 51 år og ønsker alt godt i tiden fremover, tak for alle eders besøg hos mig både hjemme og her på sygehuset. Mine bedste hilsener og tanker til eder alle 6, fra mig Morfar.
Fra Grurup sender Otto den 8. september 1972 dette kort til Boddum i anledning af Ellys fødselsdag.
Kære datter og svigersøn. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen og alle gode ønsker for eder i tiden fremover, jeg har jo lige været til Valdemars fødselsdag i formiddag, han kom om jeg nu lige kunne komme og sige tillykke til ham, Antons var kommen og så kom Gades også. Nu mine bedste hilsener og tanker til hele familien Mardal. Tak for de 3 dage, speciel hilsen til Anker fra Morfar.
Otto prøvede at klare sig selv i huset i Grurup efter Annas død og det gjorde han egentlig ganske glimrende, må man sige. Dog var datteren, Elly ikke tilfreds med det hele. Eksempelvis kom hun en dag på besøg hos Otto og så, at han havde lavet sig en æggekage. For at undgå at dække bord og samtidig spare opvasken, sad han ved komfuret og spiste direkte af stegepanden.
Elly mente, at han skulle dække bord og sidde der og spise; men Otto mente at maden holdt sig meget bedre varm på panden. Elly konkluderede at faderen ikke længere kunne klare sig selv – og så kom han på alderdomshjem!
Hvorfor alderdomshjemmet i Ydby blev valgt og ikke det Bedsted, er lidt uvist. I Bedsted ville Otto nok have kendt de fleste andre beboere, hvorimod han i Ydby, som var nærmere Boddum, ikke kendte så mange. Måske var det mere praktisk for datteren at besøge ham i Ydby – vi ved det ikke.
Dog skal siges at Otto blev meget glad for at være på alderdomshjemmet i Ydby. Så glad, at han engang gav udtryk for, at han aldrig havde haft det så godt, som der. Der blev serveret mad, der var badeværelse så han kunne blive vasket under rindende vand – ja, måske har han endda også været i badekar!
Pudsigt nok boede der på alderdomshjemmet en anden mand fra Grurup ved navn Anders Appelon. Han havde endnu sin bil, så han og Otto kørte mange ture sammen. Dengang var folk ikke fuldstændig hjælpeløse, når de kom på alderdomshjem. Det var et sted, hvor man kom hen for at have det godt i alderdommen.
Den 7. november 1972 skrev Annas søster Louise brev til Otto.
Kære svoger. Tak for dit kort og fordi du lader os vide, hvor du er flyttet hen. Ja, det kan nok være svært at forlade det sted, du har boet i så mange år, men det er en lettelse at vide, at du ikke går så alene mere. Nu er du blandt mennesker, og det er jo din generation, så du kan nok snakke med nogen du kender der, for jeg tror nok, det har været svært for dig efter Anna sov ind. Så jeg synes det er godt, og det er også godt at vide, som der står i biblen, at døden er som en søvn, og at der findes en opstandelse, det har vi Jesu egne ord for i Johannes evangelium kap.5 vers 28.29, så du har håb om at se Anna igen, bare vi holder os nær til Gud lige meget, hvad mennesker siger, så er det ham vi skal sætte vor lid til.
Herovre er vi også ved at ældes, Stinne har været syg og på sygehuset, det er den sygdom, hvor de føler at alting drejer rundt for dem, og man får en angst fornemmelse. Doktoren sendte hende på sygehuset med det samme. Han turde ikke gå fra hende. Og nu har jeg noget af det samme og har ligget i sengen ca. 8 dage, men jeg var samtidig bange for, at han skulle sende mig på sygehuset, så jeg kom over det endnu. Ellers har jeg ikke noget nyt. Per i Slagelse er det nogen tid siden, jeg hørte fra, men intet nyt, godt nyt. Jeg er glad for at du er kommen på alderdomshjemmet Otto, det er bedst når man går alene. Vil du hilse Elly og Hjalmar og mange gode ønsker for dig, din svigerinde Louise.
Den 17. november 1972 skrev Ottos søster Marie til ham fra Horsens.
Kære broder Otto. Jeg takker så mange gange for modtaget brev af 4. dennes. Hvoraf jeg ser, at du er flyttet til Ydby. Jeg er glad for at se, at du er glad for dine omgivelser, håber du stadigvæk må vedblive at være det.
Kære broder. Jeg er så glad for, at du er glad og godt tilfreds under de vilkår, du bor. Det er aldrig rart at skulle sige farvel til hus og hjem, og underkaste sig andre forhold. Lykkelig du, at du forstår at indpasse dig under helt nye omgivelser. Jeg kan forstå, at du har fået en meget hjertelig velkomst, det gør så godt, når man mærker menneskes venlighed og imødekommenhed. Du har altid været et glad og tilfreds menneske. Du kan tro, det er et stort plus til, at man falder hurtig til blandt de mennesker, man nu en gang skal færdes imellem til daglig.
Gud ske lov alt er skjult for vore øjne, vi undgår at tage sorgerne på forskud, en dag ad gangen kan også gøre os nok. Jeg vil så inderlig håbe for dig, at du stadig må føle dig hjemme under de forhold, som du skal leve under fremover.
Og at du må leve uden alt for mange smerter. Julen nærmer sig, med al dens herlighed og glans. For mange er det en vidunderlig tid. Det er en tid for os alle, børnenes glæde og hengivenhed er vel den største af alt.
Med alle gode ønsker for dig og fremtiden, sender jeg dig mine kærligste hilsener og tanker. Hav det godt. Vær venlig at hilse hvis du får besøgende, jeg kender. Søster Marie.
På et tidspunkt giver Otto mere eller mindre ejendommen i Grurup til datteren Elly. Det var hun mægtigt glad for.
1973 Den 21. august skrives der i Nakskov postkort til Otto.
Kære Otto. Vi takker dig mange gange for dine hilsener, også gaven til de unge, vi har ikke været på ferie i år, vi synes det var lidt langt for Max at køre, nu den 27.8 skal Max indlægges på Gentofte sygehus og have gjort noget ved ørene, vi håber det så bliver lidt bedre med hørelsen, jeg skriver igen. Hilsen Max, Ellen, Per og Hanne.
1974 Året efter skrives der igen postkort i Nakskov. Det sendes til til Otto den 11. juni 1974.
Kære Otto. Mange tak for din hilsen, det var dejligt at høre fra dig, vi er ikke så flinke til at skrive, Max går her hjemme og har det ikke så godt, han har for højt blodtryk, i dag var han til læge og hun mente han skulle holde op med at arbejde, vi har ikke kørt bil længe, så hvis vi skal til Thy må det blive med “toget”. Hils i Boddum. Kærlig hilsen Max, Ellen, Per og Hanne.
Den 15. oktober 1974 skrev Ottos niece Stjanne kort til Otto med hilsen også fra sin far, Lars Peter, som var Ottos bror.
Kære bror og farbror. Vi siger mange tak for indbydelse til din fødselsdag, vi regner med at komme og glæde os meget dertil. Far har lidt forkølelse, men det er på retur, mange kærlige hilsener og tak fra far, Søren og Kristiane.
Ottos bror, Martin skriver i anledning af at Otto inviterede til fødselsdag og efter indholdet af brevet regner vi med at det er i 1974.
Kære broder og svoger. Vi ønsker dig herved hjertelig til lykke på fødselsdagen og ønsker dig alt godt i de kommende dage, håbende at du må få en god dag i samvær med dine og venner. Vi håber at du er rask, vi har forstået, at det kniber med bentøjet. Hos os går det ikke godt med Walda, der er store smerter, og der kan ikke rigtig gøres noget, selv har jeg det godt, det er da et lyspunkt. Vi har ingen steder været hele sommeren, det var ellers meningen, vi skulle have haft en tur på 14 dage, men det måtte vi aflyse. Vi regner med at fødselsdagen foregår i Boddum, og så må du da hilse der over, det kunne jo have været skønt, at komme en tur derop, men det er der ikke store chancer for og med disse linier være du da så lykønsket og hilset på det bedste af Walda og Martin.
Den 20. oktober 1974 skrev Hjalmars søster, Kis til Otto.
Kære Otto Pedersen. Vi ønsker tillykke med fødselsdagen her fra Havnegade, og at festdagen med dine kære må blive en god dag, Hilsen Søren og Kis.
Otto bliver 80 år, og der er en lille notits i avisen.
Den 24 oktober 1974 skrev Ottos søster, Marie brev til ham.
Kære broder Otto. Endnu en gang rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen. Håber du havde en rigtig god dag i familie og venners lag. Det er en stor lykke, at vi har nået så høj en alder som tilfældet er. Vores far døde 7. oktober 1910, han var lige fyldt 51 år den 20. september samme år. Mor derimod blev 84½ år ca., hendes mor fyldte 82 år, medens hendes far fyldte 88 år, han døde 13. februar 1910. Mor måtte afholde 2 begravelser samme årstal. Efter mormors død flyttede morfar hjem til vores forældre, fordi vores forældre ikke mente, at kunne forsvare at lade morfar bo alene i huset over i Boddum. Da han var død blev hans båre ført til Boddum, og han blev begravet ved siden af sin afdøde hustru.
Da morfars kiste var sænket i graven, var der et øjebliks stilhed. Inden vi forlod graven, sagde far. Hvem af os der er her tilstede i dag bliver den næste, der skal herfra. Det blev far. Jeg tror, at han var klar over, at hans tid ikke blev så lang, idet han havde været syg gennem længere tid, han havde gået med dråber i lommen de to sidste år han levede, som han var klar til at tage, når smerterne begyndte. Far var i de senere år skiftevis på sygehuset, og i sit hjem. Det var svære tider for vores forældre, derimod morfar han havde det godt, indtil kort tid før han døde, da var han meget syg. Kære Otto. Du synes måske det er et mærkeligt brev at skrive. Det kan også være rart at mindes dem som er gået forud for os.
Vi for vores vedkommende, har jo en frisk erindring om, hvad vi selv har mistet. Gud ske lov, tiden læger alle sår. Vi har alle grunde til at sige tak, for de mange gode år vi har haft. Ja tak for hver dag vi oplever.
Der er en mening med livet, også for de mennesker der er kørt træt, og venter daglig på en afslutning.
Jeg er så glad og taknemlig for hver dag jeg vågner op, kan gå ud og nyde den friske luft. Jeg har gode venner at komme sammen med, det er jo mest enker som sidder godt økonomisk i det. Nogle i eget 1 familiehus, andre bor til leje i en pæn ejendom, i større og mindre lejligheder, alle sidder de godt økonomisk i det, bor pænt, er flinke dannede mennesker. Livet er en gave, og det er dejligt at leve, så længe man har det så godt som man har det. Jeg er et lykkeligt og tilfreds menneske.
Endnu en gang rigtig hjertelig tillykke, samt alle gode ønsker for dig i det nye år. Der var en gang, at Elly og jeg skrev sammen en gang imellem, det var jeg meget glad for. De er jo så optaget, at de ikke mere har tid at tænke på mig. Gud ske lov de er raske, og har noget at bestille, det er dejligt. Selvfølgelig har de jo også deres børn, hjem osv., så jeg kan da godt forstå, at de har rigelig med arbejde. Jeg beder dig hilse dem mange gange, og selv være du hilset mange gange fra mig. Vær venlig at hilse Olivia og Alfred og hvem jeg ellers kender. Hav det rigtig godt. Søster Marie.
Tak, Marie, for et dejligt fortællende brev!
1975 Den 12. juli 1975 sendtes der igen kort fra Nakskov til Otto.
Kære Otto. Vi takker dig for din hilsen, undskyld vi er lidt længe om at svare, vi havde håbet, vi måske kunne komme en tur derop. Max skal til København den 18.7 for at undersøge, om der kan gøres noget ved det andet øre, ellers har vi det meget godt, Per og Hanne er i dag kørt til Italien, en lang tur, vi håber det går godt. Vemlig hilsen Max og Ellen. “Hils i Boddum”, undskyld skriften.
Den 30. juli 1975 er datteren Elly ude at rejse og skriver kort til Otto.
Kære Morfar. Vi sender dig en hilsen fra Sønderjylland, i dag har vi været i Husum og Slesvig, set Dannevirke mm. Vi håber det stadig går godt hjemme hos jer. Vi skal hilse fra Arne, Ester, Mormor, Steen og Inge, de kom hjem fra Sverige i aftes. Mange hilsener Anker, Elly og Hjalmar.
Endnu et brevkort fra Nakskov til Otto. Det er afsendt den 19. september 1975.
Kære Otto. Blot en hilsen til dig for at fortælle, vi kom godt hjem, med sidste færge, vi var meget glade for, at vi fik hilst på dig, og så hvor pænt du bor, nu kan vi jo også bedre følge dig i tankerne, vi håber du har det nogenlunde godt, vi havde en dejlig tur til Thy, de hjerteligste hilsener, Max og Ellen.
Den 26. september 1975 skrev svigerinden, Louise til Otto.
Kære svoger. Jeg sender dig en hilsen, og håber du har det nogenlunde og er fri for smerter, men det er du jo nok ikke. Jeg har haft besøg af Henry og Ellen, de kørte deres forældre Harald og Else og havder deres datter med.
Else og Harald boede hos Stinne og Henry og Ellen boede hos mig, og de spiste til middag hos mig onsdag og tog herfra ned hos Per og Ingeborg. Jeg tror, de var glade for turen men godt trætte. Jeg snakkede bare med dem onsdag, de skulle jo nå meget, det er godt, du kan blive passet på plejehjemmet, for jeg kan forstå på Per, at du ikke kan gå. Nu vil jeg slutte med ønsket om, at du dog kan været noget smertefri, og tak for tiden hvor jeg var på ferie hos jer. Kærlig hilsen Louise. Vil du hilse Elly og Hjalmar.
1976 Den 15. marts 1976 skrev Otto i “De Gamles Hjem” i Ydby sit sidste lykønskningskort til Hjalmar.
Kære svigersøn og familie. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen håber alt godt for eder i tiden frem over, håber I er over influenzaen. Hermed mine bedste hilsener og tanker til hele familien fra Morfar.
Sansynligvis det sidste billede vi har af Otto. Det er taget på alderdomshjemmet i Ydby.
Otto dør den 5. maj 1976 – stille og roligt af alderdom.
Dødsannoncen der kunne læses i Thisted Amts Tidene
Der er vist ingen tvivl om at dette er skrevet af Ottos datter, Elly.
Et af Ottos mottoer var: “Ved jorden at blive, det tjener os bedst”, så lad os slutte med sangen “Langt højere bjerge så vide på jord”:
